cookie-og-privatlivspolitik
Sankt Birgitta Skole i Maribo er et populært privat alternativ til folkeskolen. Her håber man, at en kommende regering vil bevare tilskuddet, som det er, så forældre kan have råd til at vælge mellem privat- eller folkeskole.
Sankt Birgitta Skole i Maribo er et populært privat alternativ til folkeskolen. Her håber man, at en kommende regering vil bevare tilskuddet, som det er, så forældre kan have råd til at vælge mellem privat- eller folkeskole.
Foto: Jan Knudsen

Valg

V og S i ideologisk krig om privat- og friskoler

Lokale friskoler står til at miste næsten fire millioner kroner i
Socialdemokratiets friskoleudspil, der vil tilgodese folkeskolen




15. maj 2019 kl. 16:30 Af Birgitta Andersen

Annonce
FAKTA
Friskoler i valgkampen:

Venstre offentliggjorde tirsdag deres friskoleudspil.
Venstre vil bevare koblingsprocenten - det tilskud, som fri- og privatskolerne modtager pr. elev - på 76 procent.
Socialdemokratiet vil omvendt nedsætte koblingsprocenten til 71 procent og dermed spare mellem 300 og 400 millioner kroner, der skal sendes videre til folkeskolen.

MARIBO Skal danske børn på friskole, privatskole eller i folkeskole? Det spørgsmål er her før valget blevet en ideologisk kampplads mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Tirsdag offentliggjorde Venstre således deres friskoleudspil, der lægger op til at bevare koblingsprocenten (den andel af folkeskolens støtte pr. elev, der gives til privatskoler, red.) på de nuværende 76 procent - det højeste nogensinde.

Socialdemokratiet vil omvendt sænke støtten til friskoler og privatskoler til satsen på 71 procent, der var gældende under deres seneste regeringsperiode.

Hermed rammer valgkampen ned på Lolland, hvor flere privat- og friskoler vil mærke en sænkning.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet vil privat- og friskolerne i Lolland Kommune samlet set miste 3.892.200 kroner årligt som følge af en sænkning til 71 procent. Største hug rammer Sankt Birgitta Skole i Maribo, der alene vil miste tilskud for 1.419.156 kroner.

- Det er ikke småpenge. Sidst, koblingsprocenten faldt, mærkede vi det på elevtallet. Det bliver dyrere for forældrene, da den eneste måde, vi har for at hente de penge, er at sætte forældrebetalingen op. Og når vi sætter forældrebetalingen op, vil det ikke længere være alle, der har mulighed for at vælge os, siger viceskoleleder på Sankt Birgitta Skole, Jens Peter Mølgaard.

Han påpeger, at Sankt Birgitta Skole og andre privat- og friskoler er vigtige alternativer til folkeskolen.

- Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet vil forringe vilkårene for de frie skoler. For mig er det vigtigt med et godt grundskoletilbud til alle, uanset hvilken skoleform forældrene vil vælge.

Folketingskandidat og formand for Lolland Kommunes børne- og skoleudvalg Kasper Roug (S) er uenig. Han mener, at folkeskolen skal have tilført flere midler.

- Fri- og privatskoler har den fordel, at det er let for dem at smide ressourcesvage børn og unge ud af deres skoler og sende udfordringen videre til folkeskolen. Det gør, at folkeskolerne har meget større sociale opgaver at løfte. Mange af folkeskolernes penge bruges på den svageste tredjedel, siger Kasper Roug, der vil have en bredere elevsammensætning og frede folkeskolerne for besparelser og strukturændringer.

Han åbner dog op for en differencieret koblingsprocent, så små friskoler i landområder, hvor folkeskoler er blevet lukket, ikke skal dreje nøglen om.

Folketingsmedlem for Venstre, Marcus Knuth, har selv været elev på Sankt Birgitta Skole. Han mener, at Socialdemokratiet styrer direkte mod øget ulighed med sit udspil.

- Det lyder forkert i mine ører, når de vil fjerne en del af støtten til privat- og friskoler under en overskrift, der hedder mere lighed. De skaber mere ulighed, for de ender netop med, at fri- og privatskolerne kun er tilgængelige for dem, der har mange penge, siger han.

Marcus Knuth mener ikke, at pengene til at investere i en bedre folkeskole skal tages fra de private skoler.

- For mig skal det ikke være sådan, at vi tager fra den ene kasse og giver til den anden. Den præmis, at hvis man har en dårlig folkeskole, så skal man også have en dårlig privatskole ... den køber jeg ikke. Vi skal både have en god folkeskole og gode privat- og friskoler, som den brede befolkning kan vælge.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Kærligheden til vort folk. 15. juli 2019 kl. 14.44

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

AF: BJARKE ROSENKILDE

Sandheden er ilde hørt 07. juli 2019 kl. 16.31

Annonce