Annonce
Politik

V-velvilje for asfalt og en fremkommelig rute 9

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik assisteret af David Jørgensen prøvet at styre "Lolland." Foto: Jens Astrup

Lars Løkke Rasmussen: - Danmark får mere infrastruktur, hvis regeringen bliver siddende.

LOLLAND - Jeg giver ingen valgløfter. Luften er fuld af letfunderede løfter, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han i aftes var med Tårs-Spodsbjergfærgen og havde tid til et mindre pressemøde med Folketidende og Fyns Amts Avis.

Aviserne spurgte til den mulige, fremskudte havn ved Tårs, som kan reducere overfartstiden til 22 minutter - men som transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance har sendt til hjørnet, begrundet i knap så god samfundsøkonomisk forretning.

- En "bøf" til 1 milliard kan jeg ikke love, men der er nogle veje, der kan opgraderes, og det skal undersøges ordentligt, og det vil vi gerne give en prioritet - og vi har pengene, og et restbeløb, tilføjede Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede da også i marts en investeringsplan i infrastruktur på 110 milliarder kroner. Der er afsat 125 millioner kroner til at lede trafik på rute 9 nord om Nørreballe og yderligere 5 millioner kroner til at undersøge tiltag, der kan øge fremkommeligheden på resten af strækningen mellem Svendborg og Maribo.

Lars Løkke Rasmussen: - Vi skal holde gang i erhvervslivet, og så er infrastruktur, der understøtter effektiv transport, vigtig. Vi står med en robust aftale, mens de andre klamrer sig krampagtigt til togfonden (red.: S-R-SF-regeringens politiske aftale, der reserverer 28,5 milliarder kroner til en række prioriterede jernbaneinfrastruktur-projekter).

- Danmark vil få mere infrastruktur, hvis regeringen bliver siddende, og jeg kan se visionen i det her projekt med en genvej til Tyskland. Vedrørende vejnettet har vi comittet os til en ordentlig forundersøgelse. Det fremskudte færgeleje er dyrt, men jeg kan se perspektivet i det, sagde statsministeren.

Erling Bonnesen, der sidder i Folketinget for Venstre i Svendborgkredsen, tilføjede, at han er meget glad for at have fået rute 9 på dagsordenen igen, og folketingskandidat i Lollandkredsen for Venstre, Rasmus Brandstrup Larsen, oplyste, at han på sigt forestiller sig motortrafikvej eller motorvej mellem Tårs og Maribo.

Rasmus Brandstrup Larsen opstiller også i Holbækkredsen, hvor han bor og også er medlem af byrådet.

Til spørgsmålet om en Kattegatbro ikke personligt er mere interessant for ham, siger han nej:

- Det her handler om at binde Danmark bedre sammen, og når Femernforbindelsen er færdig, kommer der mere trafik over Lolland til Rødbyhavn. Der sker en række trafikuheld, og i de små byer, man kører igennem, går nogle i forfald, fordi folk ikke vil bo ud til de trafikerede veje.

Erling Bonnesen: - Jeg er fynbo med stort F og bruger intet krudt på en Kattegatbro. Jeg kæmper for den her sag og er glad for meldingen fra statsministeren.

Lars Løkke Rasmussen: - Jeg er dansker med stort D. Vi skal sikre, at Danmark kan blive rigere og må investere i infrastruktur. De andre har ikke de samme penge til asfalt og veje. De er bundet af togfonden og af at smadre Vejle Fjord.

Hvis færgeturen kun havde taget 22 minutter, havde statsministeren ikke nået en tur på broen hos kaptajnen, hvor han også prøvede at styre "Lolland."

Adspurgt af Folketidende svarede kaptajn David Jørgensen som privatperson, at han foretrækker turen på tre kvarter:

- Jeg er bange for, at vores erhvervskunder vil vælge os fra. For de skal have pause i deres kørsel, og hvis de først skal holde pause bagefter, mister vi dem nok som kunder. For Storebæltsbroen er jo også billigere end os.

- Og hvorfor skal alting i øvrigt gå så stærkt? Men det er vigtigt at få løftet infrastrukturen på vejene, lød det fra kaptajnen, og en storsmilende David Jørgensen fik da også lige en selfie med "landets kaptajn."

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik assisteret af David Jørgensen prøvet at styre "Lolland." Foto: Jens Astrup
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL