cookie-og-privatlivspolitik
Tingsted og Systofte Sogns Lokalhistoriske Arkiv har et mindre udpluk af gamle avisartikler og billeder fra Vinterkrigen i 1978-79. Arkivleder Brit El Moutamid håber, at borgere vil bidrage med flere billeder og gamle artikler.

3

Billeder

Tingsted og Systofte Sogns Lokalhistoriske Arkiv har et mindre udpluk af gamle avisartikler og billeder fra Vinterkrigen i 1978-79. Arkivleder Brit El Moutamid håber, at borgere vil bidrage med flere billeder og gamle artikler.
Foto: Claus Hansen

Vinterkrigen

Da Vinterkrigen kom til Tingsted

Ny inddragende udstilling på lokalhistorisk arkiv




14. januar 2019 kl. 20:00 Af Martin S Poulsen

Annonce

TINGSTED Vejrudsigten lover mildt vejr nu på onsdag. Så der skal ikke kæmpes med snemasser for at komme frem til Tingsted og Systofte Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Men snemasser bliver der rigeligt af inde på selve arkivet. Men bare rolig, snemasserne findes kun i form af billeder og avisudklip fra Vinterkrigen i vinteren 1978-1979.

For onsdag eftermiddag fra klokken 14 sætter Tingsted og Systofte Sogns Lokalhistoriske Arkiv fokus på Vinterkrigen, der for 40 år siden nær druknede landet i sne.

Alle med billeder, smalfilmsklip, avisudklip eller andre håndgribelige minder fra Vinterkrigen er meget velkomne til at kigge forbi og vise deres personlige vinterkrigsarkivalier frem. Personlige beretninger er også i høj kurs på dagen.

- På onsdag holder vi et snakkemøde, hvor alle med minder fra dengang kan komme forbi arkivet og fortælle deres historie. Folk uden minder fra dengang er selvfølgelig også velkomne til at lytte med, siger arkivleder Brit El Moutamid.

Snakkemøderne på arkivet er ved at udvikle sig til en tradition.

- Det er tredje år i træk, at vi holder et hyggeligt snakkemøde om et bestemt emne. Første gang handlede det om en dagbog skrevet omkring år 1900 af en dreng fra Stubberup, og sidste år var det om roekampagnen. Møderne plejer at være godt besøgt. Sidste år var der cirka 40 gæster, siger arkivleder Brit El Moutamid.


Sultedøden nær

På onsdag har arkivet også lagt en række billeder og avisudklip fra Vinterkrigen frem, som gæsterne kan studere.

Brit El Moutamid vil også fortælle om sin oplevelse af Vinterkrigen. Den var ikke helt udramatisk for hendes vedkommende.

- Min mand og jeg var på vej hjem fra vores sommerhus på Båtø til København, hvor vi dengang boede og arbejdede. Det var tredje juledag, og vi skulle lige et smut forbi en af mine kollegaer og hilse på i deres sommerhus ved Ulvshale på Møn, fortæller Brit El Moutamid.

Det blev et noget længere visit end planlagt. Sneen begyndte at vælte ned, så der var ingen udsigt til at køre nogen steder.

- Det endte med, at vi måtte blive i sommerhuset i tre dage. Vi var tæt på at løbe tør for mad. Nytårsaften måtte vi fejre med to dåser makrel og en pakke rasp, husker Brit El Moutamid.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her