cookie-og-privatlivspolitik
Tårsvej i Sandby. Postens ekstrabud, Connie Pedersen, kan ikke komme videre på knallert. Resten af omdelingen må ske på gåben.

6

Billeder

Tårsvej i Sandby. Postens ekstrabud, Connie Pedersen, kan ikke komme videre på knallert. Resten af omdelingen må ske på gåben.
Foto: Jan Knudsen/ Arkiv

Vinterkrigen

Skolen i Sandby begravet i sne

BILLEDSERIE: Sneen lå himmelhøjt.




23. januar 2019 kl. 15:45 Af Marianne Knudsen

Annonce

SANDBY Seks dage efter snestormens start i februar 1979 - den 20. februar - lå Sandby Centralskole i det store og hele begravet inde i en enorm snedrive, der på sine steder lå meterhøjt over taget.

Skolens hovedindgang i det hjørne, hvor skolens to fløje løber sammen, var det eneste sted, hvor sneen ikke lå op til taget, men så snart man kom ind i aulaen, lå sneen højt op over de store panoramavinduer - og skolen var forståeligt nok lukket.

Folketidendes journalist Jørn Damkjær og fotograf Jan Knudsen var på reportagetur til byen.

Sandby Hovedgade med posthus og sparekasse var på ugedagen for snestormens begyndelse stadig et sted, man færdedes til og fra til fods. Sneen lå himmelhøjt og måtte køres ud af landsbyen.

Vejen fra Sandby til Harpelunde var dog spærret af en flere meter høj og kilometerlang drive, og Bjørn Rasmussen fra Brdr. Rasmussen gravede ihærdigt med en stor entreprenørmaskine, men kunne ikke klare at få al sneen ud til siderne. Voldene var for høje. Resten måtte køres væk på lastbil.

Man måtte flytte sne fra et sted langt ude på landet til et andet sted langt ude på landet. Adskillige mindre veje i Ravnsborg Kommune, hvor man havde 275 kilometer at rydde, var stadig lukkede. knus



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her