cookie-og-privatlivspolitik
Nørre Alslev Kirke.

12

Billeder

Nørre Alslev Kirke.
Foto: Privatfoto

Vinterkrigen

Tandlægen gravede selv sin "redningsmand" fri

BILLEDSERIE: En tandlæge ville under Vinterkrigen have Ernst Eriksen til at hjælpe med at lave klinikkens oliefyr, men Eriksen var sneet inde. Så tog tandlægen sagen i egen hånd.




12. januar 2019 kl. 14:10 Af Jakob Poulsen

Annonce

NØRRE ALSLEV Hvis noget gik i stykker under Vinterkrigen, og man ikke selv kunne lave det, så var gode råd dyre. For det var ikke sådan lige at få nogen til at komme og lave det.

Det har Ernst Eriksen fra Nørre Alslev sendt os denne lille beretning om.

- Jeg kørte dengang rundt og reparerede alt muligt for folk, og en dag blev der ringet fra plejehjemmet, fordi deres vaskemaskine var gået i stykker, og de havde ikke mere rent sengetøj. "Hvis I kan få kommunen til at komme og grave mig ud, kommer jeg", sagde jeg.

Det kunne de ikke.

- Lidt senere ringede tandlæge Sundbøll, som bad mig om at komme og lave deres oliefyr, der var gået i stå. Der var hundekoldt i klinikken, sagde han. Jeg gentog, hvad jeg havde sagt til plejehjemmet.

- Men jeg kiggede noget, da jeg en times senere så, at Sundbøll skovlede sneen væk i vores indkørsel, hvorefter jeg skyndte mig ud og hjalp ham. Jeg fik ordnet hans oliefyr og bagefter vaskemaskinen på plejehjemmet.

- Dagen efter ringede det på døren, og der stod en ung mand fra Favør med en pakke fra Sundbøll. Det var en flaske rom, med tak for hjælpen, så det glemmer jeg ikke. Min kone sørgede for kaffe til militærfolkene, som I kan se på nogle af billederne, fortæller Ernst Eriksen.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her