Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Myndighederne i Bergen reducerede sidste år besøgene af krydstogtskibe til maksimum fire daglige anløb med tilsammen 9.000 passagerer, men nu lægger byrådet et forslag frem om tre skibe og højst 8.000 passagerer.
Bergenserne er især trætte af, at cruiseturisterne i gennemsnit køber for lidt. Det ser ud til, at der er et minimalt forbrug på 700 kroner pr. passager, og det er for lidt i forhold til, hvor meget der slides på miljøet med de mange kulturminder, blandt andet de store pakhuse fra danskertiden, mener Bergen Rejselivslag.