Der er meget Bille i både Pelle og Per

Man kan sige meget om Bille August. Hvilket der da også er blevet gennem årene. Men man kan ikke frakende den internationalt anerkendte danske filmskaber et vist mod. For mod skal der til, for at omskabe de store klassiske romaner til film.

Det lykkedes til fulde for Bille August med filmatiseringen af Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren", som tilbage i 1987 både kastede Guldpalme i Cannes samt Golden Globe og Oscar i Hollywood af sig. Mens det kneb mere med Isabel Allendes "Åndernes Hus" i 1993 og Peter Høeghs "Frøken Smillas fornemmelse for sne" fire år senere.

Men nu har han gjort det igen; sendt en stor dansk klassisk roman gennem det August'ske filter og fået såvel en særdeles vellykket spillefilm ud af Henrik Pontoppidans "Lykke Per", samt en fremragende tv-serie på fire gange cirka 55 minutter. En tv-serie som undertegnede allerede har haft fornøjelsen af at se, og som familien Danmark kan glæde sig til at følge fra 2. juledag klokken 20.00.

Og hvor kommer det mod så fra, spørger Folketidende den 70-årige instruktør, da han tager imod i den store patriciervilla i Hellerups ambassadekvarter forud for Danmarkspremieren 2. juledag?

- Jeg har nået en alder, hvor jeg kun beskæftiger mig med de ting, som interesserer mig. Ting som jeg intuitivt kan relatere til. Og "Lykke Per" har ligget og rumsteret i min bevidsthed i mange år, men jeg har ikke følt, at jeg var klar før nu. "Lykke Per" er en meget kompleks historie, og jeg manglede erfaringen til at lave den indtil nu, siger Bille August på sin karakteristiske rolige, næsten mediterende, facon.

Og hvilke ting er det så, du kan relatere dig til ved "Lykke Per"?

- Det er forholdet mellem far og søn. Som jo også var temaet i "Pelle Erobreren". Her var det dog det kærlige forhold mellem Pelle og Lassefar, der var i centrum. En kærlighed, som var med til at modne Pelle og gøre ham stærk og i stand til at agere i livet. Hvorimod det i "Lykke Per" er det stik modsatte. Her ser vi, hvordan forholdet mellem Per og hans tyranniske far nærmest er invaliderende for sønnen. Eller som hans senere kæreste, Jacobe Salomon, udtrykker det: "Jeg har set hvordan et ukærligt forhold mellem far og søn nærmest kan vansire et menneske", siger Bille August og fortsætter:

- Jeg havde selv et utroligt dårligt forhold til min far, som var en meget streng mand. Min mor døde, da jeg var syv-otte år, og herefter var vi børn overladt til ham. Han gav os ikke plads til at være børn, men jeg flygtede ind i min egen fantasiverden, hvor jeg kunne skabe figurer og forløb, så jeg kunne holde det ud. Det er det samme med film. Her skaber jeg forløb, så man når frem til en forståelse af tingene. Film som "Zappa" og "Tro, håb og kærlighed" beskriver således min egen ungdom, hvor samfundet ændrede sig, så børn ikke bare gik fra barndom til voksenverden. Der kom en ungdomsperiode indover. På den måde kan man godt sige, at min filmproduktion er blevet et slags terapeutisk forløb, siger Bille August.

Har din barndom også haft indflydelse på dit senere forhold til kvinder? Du har otte børn med fem forskellige kvinder. Per har også svært ved at holde sig til én kvinde?

- Det ved jeg ikke, om det hænger sådan sammen. Jeg er gået ind i hvert enkelt af mine forhold med alvor. Med intentionen om, at det skulle lykkes. Og alle mine børn er kærlighedsbørn. Man kan vel sige, at jeg har levet i en slags transit. Og i det forløb har der naturligvis været en hvis omsætning. Men det er først nu, jeg føler, at jeg har fået en slags ro i sjælen - ikke helt, men næsten, siger Bille August med et stille smil.

Hvordan vil du beskrive Per?

- Han er en meget selvcentreret person. Han spørger aldrig sin kæreste Jakobe, hvordan hun har det. Han er narcissist. Objektivt set er han en usympatisk mand, og han kommer til at betale en høj pris for det. Alligevel ønsker vi, det skal gå ham godt. Det har været det svære i den her historie; at skildre den dobbelthed, der er i Per. Men det er også det, der er med til at gøre "Lykke Per" så relevant i dag.

- Især de unge mennesker lever i en selfie-kultur, hvor de konstant selviscenesætter sig i diverse medier. Hvor det er vigtigt, hvor mange likes de får. Jeg er meget bekymret for de unge og for deres selvbillede. Per opnår til slut en modenhed, men hvad er konsekvenserne for dagens unge? spørger Bille August.

- Der er dog andre steder, hvor det står endnu værre til. Jeg er netop kommet hjem fra Kina, hvor filmen snart får premiere. De kinesiske distributører fortalte, hvor grelt det står til med selviscenesættelsen derovre. Derfor mener de også, at kineserne vil kunne spejle sig i filmen. At den vil skabe stor klangbund i Kina, siger Bille August.

Det er sjældent, at danske film får premiere i Kina. Der er mange potentielle publikummer - ved du, hvor mange kopier filmen bliver udsendt i?

- Nej, det ved jeg ikke. Mens vi var derovre, var der en kinesisk film, som fik premiere i 55.000 kopier. Så mange kommer "Lykke Per" ikke ud i, men jeg er utrolig stolt over, at romanen nu også udkommer på kinesisk. Og den kommer for øvrigt også på engelsk nu i forbindelse med at filmen får premiere i USA. Herhjemme har romanen ligget på Top 10 lige siden det blev bekendt, at vi lavede filmen. Det er jeg meget glad for på Pontoppidans vegne, svarer den danske filminstruktør.

At "Lykke Per" både er blevet til en spillefilm og nu kommer som tv-serie, er en proces, som ikke er ny for Bille August. Det samme skete, da han lavede "Den gode vilje", med manuskript af Ingmar Bergman.

- Jeg har lært rigtigt meget af Bergman i den forbindelse. Da han lavede "Fanny & Alexander", gjorde han det omvendt - altså lavede først en tv-serie, som senere skulle klippes ned til en film. Da Bergman havde klippet tv-serien ned, stod han med en film på seks timer. Den måtte naturligvis klippes yderligere radikalt ned, og derfor blev Bergman aldrig glad for "Fanny & Alexander" som film, fortæller Bille August.

- Det er jo min ældste søn Anders, der har skrevet manuskriptet til både filmen og tv-serien. Og han har været utrolig hjælpsom. Han kender tv-formatet fra andre serier, som han har været med på. Vi har hele tiden opereret med to manuskripter - derfor er film og tv-serier også to selvstændige værker.

Hvorfor bør folk, som har set "Lykke Per" i biografen, også se tv-serien?

- Det bør de, fordi der i tv-serien er kommet mange nye elementer med. Ting som blandt andet viser, hvor beregnende Per i virkeligheden er. I serieformatet kan man folde de enkelte karakterer meget mere ud. Derfor er der tale om et helt nyt værk.

- På tv skal hver enkelt episode nærmest fungere som et selvstændigt værk. Med en start et midterstykke og en slutning, der lægger op til næste afsnit. Der er også en del ting, der skal gentages, fordi der går en uge imellem hvert afsnit. Det stiller nogle helt specifikke krav til serieformatet, som jeg synes, vi har løst på en god måde.

- Jeg både håber og tror på, at der venter seerne en stor oplevelse, siger Bille August med overbevisning i stemmen.