Det stod i Folketidende dengang ...

APRIL 1969
- FOR HALVTREDS ÅR SIDEN

UDENRIGSMINISTER POUL HARTLING var sammen med prins Georg blandt de 75 højtstående personligheder, der 1. april deltog i sørgehøjtideligheden i Washington for afdøde præsident Dwight D. Eisenhower.


GENERAL FRANCISCO FRANCO erklærede 1. april på 30-årsdagen for sejren i den spanske borgerkrig, at et parlamentarisk styre med flere partier ikke ville få lov til at genopstå i Spanien.


DE TJEKKOSLOVAKISKE REFFORMPOLITIKERE blev i avisen Pravda 1. april hårdt angrebet for åbent at have deltaget i en bølge af antisovjetiske demonstrationer. Det gjaldt især næstformanden for nationalforsamlingen Josef Smrkovsky, der var nær ven af partichef Alexander Dubcek. Sovjetunionen øgede de følgende dage sine styrker i landet til 110.000 mand, og Slovakiets kommunistiske partichef udtalte 12. april, at nu måtte tjekkoslovakkerne høre op med at tilbede idoler og i stedet kritisere Dubcek, Svoboda og Smrkovsky for deres fejltagelser.17. april rygtedes det, at Dubcek befandt sig i Kreml for at ”afstemme” sin tale på centralkomitemødet i Prag senere på dagen. Et tilløb til en demonstration foran Wencekas-statuen blev splittet af politiet, og ca. 3.000 tjekker arresteredes. Mødet i partipræsidiet endte med, at både Dubcek og Smrkovsky måtte træde tilbage, og den sovjetvenlige Husak overtog ledelsen.


DE TRE PREMIERMINISTRE fra Storbritannien, Nordirland og Den irske Republik gik 22. april i gang med overvejelser om mulighederne for at forhindre en borgerkrig i den selvstyrende britiske provins Nordirland. Krisen tilspidsedes under mødet, hvor Terence O’Neill fra Nordirland krævede af sit eget parti, at man accepterede et moderat reformprogram med lige rettigheder for såvel protestanter som for det katolske mindretal.


PRÆSIDENT CHARLES de GAULLE sagde 25. april i en tale til det franske folk, at han ville stå ved sin trussel om øjeblikkelig afgang, hvis folket ikke endnu en gang udtrykte sin tillid til ham og hans forslag om at berøve senatet dets lovgivende magt og gøre det til et rådgivende kammer. Han tabte knebent og sluttede dermed en epoke på elleve års uindskrænket enevælde.

CHARLIE CHAPLIN fejrede 16. april sin 80-års fødselsdag i tilbagetrukkethed trods en bemærkning om, at han aldrig kunne tænke sig at trække sig tilbage. Kun hans hustru Oona og hans fem yngste børn ventedes at være sammen med den berømte kunstner i det lille svejtsiske samfund Vevey ved Genfersøen.


RÅDET FOR STØRRE FÆRDSELSSIKKERHED havde i dagene før påsken 1969 spået, at der i påskedagene ville ske en ulykke hvert 20. minut. Selv om 2. påskedags enorme hjemrejsetrafik stik mod sædvane blev afviklet, uden at den kostede et eneste menneskeliv, blev påsken alligevel færdselsmæssigt den blodigste. I tiden fra og med onsdag til og med mandag dræbtes i alt 18 mennesker i trafikken, og et stort antal kvæstede blev indlagt på sygehuse over hele landet.


DEN SVENSKE KOMMUNIKATIONSMINISTER Svante Lundqvist fremkom 10. april ved et møde med trafikminister Ove Guldberg med et overraskende forslag om en fast forbindelse over Øresund. Det mest interessante i forslaget var, at Danmark og Sverige ved udgifterne til bygningen af forbindelsen fra København til Malmø skulle ”dele lige over”. I sin yderste konsekvens ville forslaget komme til at betyde en kraftig stimulans for planerne om en fast forbindelse over Østersøen.


DANSK UNDERGRUNDS CONSORTIUM gav 10. april for første gang besked om, at boreplatformen ”Mærsk Explorer” havde fundet regulære forekomster af olie og gas 3908 meter under Nordsøens bund cirka 250 kilometer vest for Ringkøbing. Det var første gang, at DUC rent ud meddelte, at der var olie og gas på stedet. Tidligere havde man anvendt udtrykket ”spor af olie og gas”.


UDENRIGSMINISTER POUL HARTLING beskyldte på NATO-ministerrådsmødet i Washington 11. april indirekte den græske junta for at krænke alliancens demokratiske principper. Grækenland ignorerede i første omgang, men udsendte senere en erklæring, hvori der udtryktes utilfredshed med, at Hartlings bemærkninger nåede frem til pressen.


DE DANSKE SYGEKASSER modtog 21. april en meddelelse om, at socialministeriet ikke havde noget imod, at sygekasserne fra og med 1. maj ydede tilskud til kiropraktorbehandling for sine medlemmer, men det var en betingelse, at kiropraktorbehandlingen skete efter henvisning fra den praktiserende læge.


STUDENTERSAMFUNDET AF 1966 opfordrede 21. april de studerende til ved næste ansøgning om støtte fra Ungdommens Uddannelsesfond at indgive bruderklæringer, således at princippet om forældreafhængighed ville bryde sammen.


REKTOR FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET, professor Mogens Fog, sagde 22. april i en erklæring til Ritzaus Bureau, at han havde betegnet det som urimeligt at anvende uddelingen af Sonningprisen, som universitetet ikke havde nogen indflydelse på, og Frue Plads som indledning til og sted for en protest mod boligsituationen – en protest han som borger og privatmand fuldt ud sympatiserede med.


UNDERVISNINGSMINISTERIET udsendte 2. april et cirkulære, som gav de lokale myndigheder ret til at sløjfe undervisningen om lørdagen fra 1. maj til 1. september. Amtsskolekonsulent P. E. Jacobsen oplyste, at der på Lolland-Falster allerede var 15 kommuner, der havde en lørdagsfri ordning.


KOMMUNESAMMENLÆGNINGERNE. Der var i slutningen af april stadig kommuner, som ikke var gået med i et større kommunalt fællesskab - måske fordi de ikke brød sig om storkommuner i det hele taget, måske fordi de var bange for at administrere forkert, måske fordi der var foretaget et udspil, som de ikke brød sig om. Det gjaldt udpræget for Vesterborg kommune, hvor amtsrådet havde fundet det bedst, om Vesterborg blev delt og den nordlige halvdel lagt til Ravnsborg og den sydlige halvdel lagt til Højreby.


BISPEVALGET PÅ LOLLAND-FALSTER. Ved udløbet af fristen for opstilling af kandidater var der til kirkeministeriet indstillet tre kandidater. Foruden domprovst Im. Felter og sognepræst Th. Græsholt, der blev opstillet ved menighedsrådsforeningens møde 31. marts, modtog ministeriet få timer før fristens udløb en indstilling af sognepræst Svend Aage Nielsen, Toreby.

ARBEJDERNES MARKETENDERI på Nakskov Skibsværft fik ved jubilæumsfesten 13. april lejlighed til at vise sin effektivitet over for de 1.300 gæster fra værftet og kommunalbestyrelsen. Det gik dog ikke så stærkt som til daglig, hvor 1.500 mennesker blev bespist i løbet af kort tid.


NAKSKOV SVØMMEKLUB afholdt sit store pokalstævne 13. april, og som sædvanlig kom der deltagere fra alle de store svømmeklubber. De havde tilmeldt deres elitesvømmere, som her 14 dage før afviklingen af de danske indendørsmesterskaber fik lov til at føle hinanden på tænderne.


NAKSKOV BYRÅD godkendte på sit møde 14. april projektet på Færgelandet, der omfattede byggeri af 630 lejligheder, 109 parcelhuse og 56 rækkehuse og ville give plads til omkring 3.000 mennesker i det dengang helt ubeboede område syd for byen.


TREOGTYVE ANONYME POSTKORT med mere eller mindre pornografiske motiver var blandt de ”våben”, Nakskovs elever 25. april benyttede over for borgmester og formand for skolekommissionen Carl Emil Hansen for at få indført lørdagsfrihed fra 1. maj. De 1.500 demonstrerende elever krævede, at skolekommissionen gik af, men da borgmesteren fik ørenlyd ved at låne demonstranternes højttaleranlæg, kunne han meddele, at eksamensskemaerne var lagt, og der blev ingen lørdagsfrihed i denne omgang.


MENIGHEDSRÅDET I ENGESTOFTE havde i 1969 haft mange overvejelser i forbindelse med kirkens altertavle, der trængte til at blive restaureret. To pengegaver 30. april dels fra stamhusbesidder Viggo Dmitri Wichfeld og dels fra Ivan Henning Wichfelds enke på tilsammen 12.000 kr. løste problemet.


SALGET AF SOMMERHUSGRUNDE PÅ FEJØ gik strygende i foråret 1969. På de fire søndage i marts fik man foreløbig afsat en tredjedel af de 117 grunde i Vestergaard-udstykningen. Fejø var en af de øer, man regnede med ville udvikle sig til feriecentre sammen med de øvrige mindre øer i Smålandshavet.


VETERANBILMUSEET VED AALHOLM åbnede sine porte i påsken, og den store tilstrømning af gæster viste med tilstrækkelig tydelighed, at interessen for dette særprægede museum aldeles ikke havde tabt sig. Skærtorsdag var der cirka 900 mennesker på besøg og langfredag cirka 1 500, så baron Raben-Levetzau kunne forudse, at tallet ville komme til at ligge på omkring 7.000 for hele påsken.

NYSTEDS STORE VEJPROJEKT, gennemførelsen af fjerde og sidste etape af omkørselsvejen Wichmandsvej fra Nordre Kongemarksvej til Skansevej, blev 10. april fremskyndet med et halvt år. Byens tekniske forvaltning havde længe stået på spring for at komme i gang med dette arbejde.


DEN NYE SUNDSKOLE blev 1.april afleveret til bygherren, Toreby kommune, ved en lille højtidelighed med deltagelse af repræsentanter for kommunen, hovedentreprenøren Klemmensen og Nielsen og håndværksmestre med flere. Skolen opførtes i flere etaper, og byggeriet blev mere etapedelt, end hensigten var.


TOREBY KOMMUNE besluttede på sit møde 15. april at give sin endelige godkendelse af såvel projektet ved Linde Allé som det planlagte nye villakvarter med cirka 35 parceller på arealet ved hjørnet af Sundby Allé og Slettebjergvej.


FAMILIEN WILHJELM fejrede lørdag 25. april på ”Orenæs”, at det smukke og veldrevne nordfalsterske gods havde være i slægtens eje i nøjagtig 100 år. Om søndagen var alle ansatte på godset indbudt til en fest for at fejre den sjældne begivenhed.


”GULDBORGHAVE”, A/S Otto Nielsens Frugtplantager, fik i slutningen af april godkendt en skitse til udstykning af 130 grunde på den 251 år gamle gård ”Guldborghøjs jorder. Direktør Poul Nielsen udtalte, at man i første omgang ville sælge 35 grunde, men regnede med at alle grunde ville være afhændet i løbet af 4 - 5 år og blive den største udstykning på Nordøstlolland.