Annonce
Tema

Grindelwalds manglende forbrydelser

Castet til "Grindelwalds forbrydelser" er stjernespækket med blandt andre Jude Law som en ung Dumbledore og Johnny Depp som den onde troldmand Gellert Grindelwald. Foto: Pressefoto

"Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser"

Adventure, familiefilm, fantasy

Instruktion: David Yates

Medvirkende: Eddie Redmayne, Katherine Waterston, Jude Law med flere.

Varighed: To timer og seks minutter.

Har haft premiere.

4 stjerner

FILMANMELDELSE Det er to år siden, at verden sidst fik et indblik i J.K. Rowlings forunderlige eventyrunivers, som danner rammen om Harry Potter-serien. Og med udgivelsen af "Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser" er man nu oppe på to film i serien om den magiske zoolog Newt Scamander.

Og to år er blevet til to timer og seks minutters film med masser af nye fantastiske skabninger. Desværre er det også to timer, som primært er blevet brugt som opbygning mod de næste film i rækken.

Karaktermæssigt fortsætter Eddie Redmayne sin lettere akavede stil som hovedpersonen Newt Scamander. Ret hurtigt står plottet for filmen klart, da både hans bror, krigshelten Theseus Scamander, og hans protegé Albus Dumbledore, beder Newt vælge side i den uundgåelige krig.

Newt vælger selvfølgelig at fortsætte sin passivitet fra den første film, og han må igennem bedrag og mord for at indse, at han bliver nødt til at hjælpe de gode.

Newts karakterudvikling er ikke filmens eneste plot. For handlingen bærer troldmændene igennem Paris' gader, i jagten på en anden hovedperson fra etteren.

Den magtfulde obscurus, en person med undertrykt magi, Credence Barebone, har nemlig overlevet opgøret fra slutningen af etteren. Derfor leder både de gode og de onde efter ham.

Hele filmen går med spørgsmålet om, hvem han i virkeligheden er. Den tabte Lestrangebror eller en helt anden?

Fra at være jaget af gode og onde er han nu i midten og må selv vælge side. Begge har dog egne planer med den unge mand. Har man set slutningen på Fantastiske Væsner, er hans valg måske lidt uforklarligt, og ligesom dette svigter plottet et par gange.

For etteren slutter med et forelsket par i form af No-maj'en Jacob Kowalski og Queenie Goldstein, men i Grindelwalds forbrydelser er muggleren underlagt en kærlighedsbesværgelse.

Og så er der en tydeligt forelsket hjælper til Newt, som efter to minutter på skærmen bare forsvinder helt.

Nogle af de til tider rodede handlinger bliver reddet af en slutning, som bygger op til store ting i fremtiden. Her bliver obscurialens vigtighed afsløret og forklaret - et plottwist som nok skal skabe spændende dilemmaer, men som ikke var den store overraskelse som filmen lagde op til.

Når historien lidt ærgerligt svigter, er der heldigvis masser af speciel effects og magiske oplevelser.

Den publikumskære Niffler har stiftet familie, og et højdepunkt i filmen er, da ungerne er sluppet fri.

Derudover bliver et magisk cirkus raseret af nye frygtindgydende væsner, men som Newt Scamanders ekskæreste, som i filmen er forlovet med hans bror, siger:

"Du har aldrig mødt et bæst, som du ikke kan elske, Newt".

Så selvfølgelig tæmmer zoologen dyret og fanger det i sin magiske kuffert. Og da han senere bruger samme væsen til at undslippe det franske ministerium for magi, er cirklen komplet.

Sådanne perler er filmen fuld af. Hvad der tilgengæld ikke er meget af, er forbrydelser fra Johnny Depps Grindelwald.

Mange (jeg selv inklusive) så frem til den skøre og nærmest maniske tilgang, som skuespilleren har haft i tidligere roller. Men desværre får han det kun frem i filmens allerførste scene.

I stedet får man flere enetaler fra skurken, som går fra at true sine håndlangere i et øjeblik til at tale om fred med de ikke magiske mennesker, samt deres plads i verden.

Filmen kunne godt have skåret en halv time af spilletiden. Men okay, halvdelen af oplevelsen er jo bare at nyde det magiske univers, som mange er vokset op med stor kærlighed til.

Derfor ender karakteren for filmen også meget højere, end min umiddelbare tanke var. For plothuller eller ej, så er den et rigtigt flot indblik i en magisk verden, som bare bliver større og større.

Og det bliver helt sikkert meget spændende at se, hvordan filmens efterhånden mange hovedroller kan håndtere de tab, de lider i slutningen.

"Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser" er en transportfilm mod de næste, men det er en smuk en af slagsen. Og kan den tredje film, ud af fem planlagte, holde samme miljø med bare lidt mere substans, er det for alvor et mesterværk.

Filmen kan ses i Nordisk Film Biografer i Nykøbing fra torsdag 15. november.

  • Castet til "Grindelwalds forbrydelser" er stjernespækket med blandt andre Jude Law som en ung Dumbledore og Johnny Depp som den onde troldmand Gellert Grindelwald. Foto: Pressefoto
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof