Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Med en investering på 25 millioner euro (godt 185 millioner kroner) har turistbranchen i det østrigske ferieområde Ischgl banet vej for en effektiv transport til toppen af den knap tre kilometer høje bjergtop Palinkopf.
Den nye lift, der er udstyret med opvarmede sæder og vindskærm, kan fragte 2.800 personer i timen, og turen op byder på en verdensrekord:
De 924 højdemeter, som liften stiger, er den største højdeforskel, en seksstolelift kan præstere noget sted i verden.