Tip fra Folketidendes rejseskribent.
En af Danmarks store og mest innovative rejsearrangører, Albatros, tager nu også cykelferier på sit program.
I sensommeren arranger bureauet en seksdages tur i det østjyske.
Deltagerne møder op med egen cykel i Aarhus, og bagagen bliver transporteret separat med bil fra hotel til hotel. De daglige distancer ligger på 50-60 kilometer. Fra Aarhus cykler man mod Søhøjlandet omkring Silkeborg og videre sydpå til Brædstrup og Vejle, derefter nordover til Horsens og tilbage til Aarhus. Der bliver besøg ved bl.a. Himmelbjerget, Den Genfundne Bro, Jellingstenene, fængselsmuseet i Horsens og Moesgaard.