Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
På Slottsholmen i Västervik ved Smålands østkyst har en af de fire ABBA'er, Björn Ulvaeus, åbnet en kombineret restaurant/boutiquehotel. Der er havudsigt fra alle 11 suiter. Man kan se frem til musiksammenkomster og danseaftener, hvor Björn selv har en aktiv rolle.
Med sin panoramaudsigt over Skeppsbrofjärden og Gamlebyviken har Slottsholmen spillet en vigtig rolle i Västerviks nyere historie.
Da Björn Ulvaeus voksede op, lå der en danserestaurant her, og gæsterne slog lejr i weekenden for at danse og more sig. En restaurant, hvor den 12-årige Björn fik sit første sommerjob - og nu er blevet hotelejer.