Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Blandt nogle havfuglearter har ni ud af ti fugle plastik i kroppen. Flere hvaler er fundet døde, fordi de har spist kilovis af plast, som de ikke kunne omsætte. Hver fjerde danske sild har plastik i maven. Og da plastik nedbrydes til mikroplastik for eksempel når det smides i naturen, når du vasker tøj, eller når du bruger karklude med plast og skyller dem i håndvasken, finder mikroplast vej til både vinen i dit glas og honningen på din franskbrødsmad.
Der findes dog produkter, som ikke indeholder mikroplast.
På en ny udstilling i Givskud Zoo - Zootopia kan man lære om dem og blive motiveret til at bruge dem frem for de "skadelige" produkter. Haven holder også et særarrangement om plastikkrisen 24.-25. august.