Annonce
112

28-årig om Dragør-drab: Det var nødværge

En 28-årig mand siger onsdag i Københavns Byret, at han handlede i nødværge, da han i weekenden stak 54-årig mand på Dragør Fort ihjel. Han afviser at have handlet i forening med andre. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tre mænd er nu fængslet i drabssag fra Dragør. 28-årig siger, han handlede alene og i nødværge.

En 28-årig mand har onsdag i Københavns Byret erkendt, at han slog en 54-årig mand ihjel på Dragør Fort søndag aften.

Han nægter sig dog skyldig i drab. Der var udelukkende tale om grov vold, og det skete i selvforsvar, siger han.

Den delvise erkendelse er faldet i et grundlovsforhør, som endte med en varetægtsfængsling af den 28-årige. De første otte dage skal tilbringes i isolation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grundlovsforhøret blev af hensyn til politiets efterforskning holdt for lukkede døre. Dommeren tillod dog efter retsmødet, at forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen gjorde rede for sin klients stillingtagen til sigtelsen.

To mænd er allerede fængslet i sagen. Det blev de mandag, dagen efter drabet. Det var en 28-årig mand og en 31-årig mand.

Den 28-årige, som blev varetægtsfængslet onsdag, erkender grov vold med døden til følge, men afviser at have handlet sammen med andre.

Det mener politiet imidlertid.

Ifølge sigtelsen var begge de 28-årige med til at begå selve drabet.

Muligvis har der været flere medgerningsmænd, fremgår det af sigtelsen. Den 31-årige har deltaget i planlægningen, og muligvis har der også her været andre med.

De to, som blev fængslet tidligere på ugen, har begge nægtet sig skyldige. Ifølge Ekstra Bladet er de to medlemmer af rockergruppen Bandidos.

Københavns Politi har ikke meldt noget ud om, hvorvidt drabet har forbindelse til rockere og bander. Men tirsdag var politiet tilstede ved Bandidos-klubhuset på Frieslandsvej på Amager.

I de to retsmøder, der har været i sagen indtil nu, har det da også været anklager fra Københavns Politis advokatur for organiseret kriminalitet, som netop håndterer rocker- og bandesager.

Andre drabssager håndteres normalt i advokaturen for personfarlig kriminalitet.

Michael Juul Eriksen vil over for Ritzau ikke oplyse, hvorvidt hans klient har noget tilhørsforhold til rocker- og bandemiljøet.

Advokaten henviser til, at retsmødet har været holdt for lukkede døre, og at det ikke er tilladt at referere derfra.

Dermed står det indtil videre også hen i det uvisse, hvad den 28-årige mand har fortalt om episoden på Dragør Fort.

Den 28-årige er fængslet foreløbig frem til 2. februar. Her udløber fængslingsfristen også for de to mænd, som blev varetægtsfængslet mandag.

Allerede inden da kan retten dog skulle tage stilling, ifald anklagemyndigheden måtte ønske, at isolationsfængslingen skal fortsætte.

/ritzau/

  • Københavns Byret afsiger dom i sagen mod en formodet pirat
    En 28-årig mand siger onsdag i Københavns Byret, at han handlede i nødværge, da han i weekenden stak 54-årig mand på Dragør Fort ihjel. Han afviser at have handlet i forening med andre. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland