Annonce
112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Aalborg 6. februar 2022. Der blev efterfølgende lagt blomster ved Vesterbro, hvor hun sidst var set i live. (Arkivfoto). - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anklager havde bedt om fængsel på livstid, men landsretten valgte at stadfæste byrettens dom til forvaring.

Vestre Landsret idømmer 38-årige Thomas Thomsen forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn. Dermed stadfæstes byrettens dom.

Anklagemyndigheden havde krævet den tiltalte idømt fængsel på livstid, mens forsvarsadvokat Mette Grith Stage havde argumenteret for 16 års fængsel.

Men resultatet blev forvaring - ligesom i Retten i Aalborg i juni sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retsformanden læser dommens konklusion op kort efter klokken 10.

Han forklarer, at et flertal blandt nævninger og dommere har valgt at følge Retslægerådets indstilling om, at den tiltalte udgør en fare for andre og derfor bør idømmes forvaring.

Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den tiltalte skønnes at være særligt farlig.

Den tiltalte sidder tavs ved siden af sin forsvarsadvokat. Der er ikke nogen synlig reaktion på dommen.

Thomas Thomsen blev onsdag fundet skyldig i at have dræbt Mia Skadhauge Stevn, som forsvandt efter en bytur i Aalborg 6. februar 2022.

Han blev også fundet skyldig i at have forsøgt at voldtage den 22-årige sygeplejerskestuderende.

Landsretten afviste forklaringen om, at Mia Skadhauge Stevn omkom efter en faldulykke i et skovområde ved Hammer Bakker.

De ni nævninger og tre dommere mente, at det var en utroværdig forklaring, der strider imod de lægelige oplysninger.

Den retsmedicinske undersøgelse viser, at kvinden efter al sandsynlighed blev kvalt.

Efter landsrettens vurdering samlede Thomsen den unge kvinde op med et seksuelt motiv.

Planen var at tvinge hende til et seksuelt forhold, slog landsretten fast.

Man fandt det dog ikke bevist, at den 38-årige mand havde nået at begå fuldbyrdet voldtægt, inden han dræbte kvinden.

Derfor fandt landsretten ham skyldig i voldtægtsforsøg.

Thomas Thomsen havde nægtet sig skyldig i anklagerne om drab og voldtægt, men erkendt usømmelig omgang med lig.

Han hævdede, at han i en chokreaktion efter den påståede faldulykke parterede liget.

Han opløste efterfølgende ligdelene i ætsende kemikalier, inden han begravede dem i Dronninglund Storskov.

En mentalundersøgelse har slået fast, at Thomas Thomsen har en personlighedsforstyrrelse. Han har narcissistiske træk og er uden evne til at føle empati for andre.

Dertil kommer, at han har en særlig vrede, som han især retter mod kvinder.

/ritzau/

  • Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Aalborg 6. februar 2022. Der blev efterfølgende lagt blomster ved Vesterbro, hvor hun sidst var set i live. (Arkivfoto). - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Annonce
Annonce
Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

Lolland

Borgmester til borgermøde: Det er ikke fair

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt

Sport

Aldrig sket før: Over 2.000 løbere krydser fingre