Vejdirektoratet advarede fredag morgen kort før klokken 06.30 om fodgængere på motorvejen på det nordlige Falster. Advarslen blev ophævet igen ved 06.45-tiden.
Det var på strækningen mellem Farøbroerne og Ravnstrup lidt længere sydpå, at man via alarmcentralen havde fået en anmeldelse om fodgængere på vejen. Advarslen gjaldt i begge retninger, oplyste Vejdirektoratets trafikcenter til Folketidende. Det vides ikke, hvor mange personer, der var tale om, men den eller de har altså nu forladt motorvejen igen.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra politiet.