Annonce
112

Ekspolitiker dømt for anden gang for at tjene penge på gangbangs

59-årige Per Zeidler er ved Retten i Aalborg idømt fængsel i ni måneder for at have tjent penge på gangbangs. Det er anden gang, han findes skyldig i at have overtrådt rufferiparagraffen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
59-årige Per Zeidler idømmes ni måneders ubetinget fængsel for at overtræde rufferiparagraffen.

Den tidligere lokalpolitiker Per Zeidler er tirsdag ved Retten i Aalborg idømt ni måneders ubetinget fængsel for rufferi.

Han er fundet skyldig i at have arrangeret sexfester, hvor han tjente penge på, at kvinder havde sex med flere mænd samtidig.

Det er ikke første gang, at den 59-årige ekspolitiker dømmes for at arrangere gangbangs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I maj 2019 blev han ved Retten i Randers idømt seks måneders betinget fængsel for sammen med en anden mand at have arrangeret 73 gangbangs forskellige steder i Jylland.

Der gik ifølge anklageskriftet få dage fra domsafsigelsen, til Zeidler igen var i gang med at arrangere sexfester.

Ifølge anklageskriftet arrangerede han blandt andet seks gangbangs på Hadsund-egnen i perioden fra maj til august 2019.

Den nye sag begyndte, da en kvindelig journalist fra Kanal 5 udgav sig for at være interesseret i et gangbang og gik undercover med skjult kamera.

Politiet fik efterfølgende udleveret en lydfil af en telefonsamtale mellem kvinden og Per Zeidler.

Derudover fik politiet også en skjult videooptagelse fra et gangbang, som journalisten fra Kanal 5 var blevet inviteret med til.

Kvinderne, der medvirkede i ekspolitikerens sexfester, fik betaling af deltagerne.

Anklagemyndigheden mener, at Per Zeidler beregnede sig en fortjeneste på 20 procent af indtægterne.

Dermed har han ifølge anklagen tjent penge på, at kvinderne havde sex med andre mænd. Det er en overtrædelse af rufferiparagraffen.

Retten konfiskerer et udbytte på 16.720 kroner, som Zeidler efter rettens vurdering har haft som uberettiget fortjeneste.

Per Zeidler har nægtet sig skyldig og hævdet, at han ikke har tjent en krone på de seksuelle arrangementer.

Sagen har været længe undervejs og har blandt andet været udsat på grund af corona og sygdom.

Den dømte har bedt om betænkningstid, i forhold til om han vil anke dommen til landsretten.

/ritzau/

  • Anholdte for drab på Mia Skadhauge Stevn fremstilles i grundlovsforhør
    59-årige Per Zeidler er ved Retten i Aalborg idømt fængsel i ni måneder for at have tjent penge på gangbangs. Det er anden gang, han findes skyldig i at have overtrådt rufferiparagraffen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Annonce
Annonce
Lolland

Overraskende drejning i babydrabssagen: Er bange for faderen

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder

Indland

Hjemsendt forsvarschef truer med søgsmål mod ministerium

Sport

Ærlig keeper efter drop: - Det er bare piv elendigt

Guldborgsund

Nu skyder teltene op: Dølle-formand frygter én ting

Sport

Ny stor lussing til forsvarsløse Bjørne

Femern

Stort skridt: Nu er den under vand