Annonce
112

Hjemmerøvere truede med at binde ældre dame i Assens

Denne grå Suzuki Ignis blev stjålet, da to røvere i marts slog til mod en ældre dame i Assens. Bilen blev fundet kort efter røveriet på Ariendalsvej. Den havde en skade på fronten og den ene forskærm. (Politifoto) Foto: Fyns Politi/Free

Ved et hjemmerøveri i Assens tilbage i marts dukkede to røvere op en tidlig morgen og tog kvindes guldsmykker.

En bager og en tidligere indehaver af et cateringfirma står efter anklagemyndighedens opfattelse til en fængselsstraf i den høje ende efter et hjemmerøveri begået i Assens tilbage i marts.

Her trængte to mænd klokken halv fem om morgenen ind hos en dengang 71-årig kvinde i hendes hjem i den centrale del af Assens. De truede hende og fik udleveret en guldhalskæde, et guldarmbånd samt andre guldsmykker.

Røverne løb også med knap 14.000 kroner i kontanter, nogle haveredskaber, en bajonet, en støvsuger af mærket Nilfisk samt andre genstande, lyder det i sagens anklageskrift.

Derudover stjal de kvindens lille Suzuki Ignis, som blev efterladt på Mariendalsvej tæt på Aborgvej.

Retten i Odense behandler i den kommende uge sagen. Her er mændene tiltalt for et nævningeting, hvilket betyder, at anklagemyndigheden vil gå efter mindst fire års fængsel.

De er blandt andet tiltalt efter straffelovens bestemmelse om røveri af særlig grov beskaffenhed. Og når der oven i købet er tale om et hjemmerøveri, så er straffen i den slags sager i udgangspunktet fem års fængsel.

Mændene er henholdsvis 27 og 26 år gamle. Den yngste har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister været indehaver af et cateringfirma i Assens, mens den anden fortsat er opført som ejer af et bageri i Odense. De nægter sig skyldige i de rejste anklager.

Ved røveriet hos den ældre kvinde skulle de ifølge anklageskriftet blandt andet have sagt til hende: "Jeg pander dig kraftedeme en, hvis du åbner vinduet" og "Nu holder du din fucking kæft, ellers bliver du bundet".

Mændene er også sat i forbindelse med et indbrud i Tommerup tilbage i marts 2019, hvor der blev stjålet tre sportsvogne - blandt andet en Corvette Stingray - samt en motorcykel. Samlet værdi 530.000 kroner.

Og ved et indbrud i Glamsbjerg i februar 2019 skulle mændene sammen have stjålet for 33.507 kroner. Ifølge anklageskriftet løb de med en stjernekikkert, tre Kähler-vaser og andre værdigenstande.

Kun den 26-årige er anklage for disse to forhold. Af anklageskriftet fremgår det, at den andens mands sag, hvad indbruddene angår, er afgjort. Dog fremgår det ikke med hvilket udfald.

Retten i Odense indleder sagen mod de to mænd 25. november. Sagen er berammet til at vare fem dage med ventet dom den 17. december.

  • Suzuki blev efterlyst efter røveri
    Denne grå Suzuki Ignis blev stjålet, da to røvere i marts slog til mod en ældre dame i Assens. Bilen blev fundet kort efter røveriet på Ariendalsvej. Den havde en skade på fronten og den ene forskærm. (Politifoto) Foto: Fyns Politi/Free
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem