Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er kommet et væsentligt skridt nærmere en opklaring af sagen om de mange ældre i blandt andet Nykøbing, Sakskøbing og Radsted, som blev franarret deres betalingskort og pinkoder af en falsk bankmand.
I et opslag på Twitter i går torsdag skriver politiet, at man på baggrund af mange henvendelser fra offentligheden nu har identificeret manden. Det er dog ikke lykkedes at få fat i ham endnu, og man opfordrer ham derfor kraftigt til at melde sig selv, skriver politiet.