Annonce
112

Rapperdrab udløser 11 års fængsel og udvisning

En 22-årig mand idømmes 11 års fængsel for drabet på rapperen Milan Rahim og udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig ved Retten i Glostrup tirsdag. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Den drabsdømte kom selv i livsfare under knivdrabet, men overlevede. Han får 11 års fængsel og udvises.

En 22-årig mand er tirsdag idømt 11 års fængsel for drabet på den 19-årige rapper Milan Rahim ved et fatalt sammenstød mellem to grupper i Høje Taastrup i 2021.

Dommen er faldet ved Retten i Glostrup, hvor knap 20 betjente har holdt styr på omkring 30 fremmødte. Kun den tætteste familie blev lukket ind, og alle blev kropsvisiteret.

Den drabsdømte hedder Hunar Salimi og har været varetægtsfængslet siden drabet i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retten har vurderet, at han overskred grænserne for nødværge, da han 14. november 2021 stak Milan Rahim i brystet med en kniv, hvilket medførte rapperens død to dage senere.

Hunar Salimi udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Knivstikkeriet skete som led i et sammenstød mellem to grupper i Cederlunden i Taastrup. Salimi var i den ene gruppe, Milan Rahim i den anden.

I Rahims gruppe var også to 19-årige, som tirsdag ligeledes er blevet dømt i sagen.

De hedder Adam Kayed og Mads Vestergaard. Mændene er dømt for under sammenstødet at have forsøgt at dræbe Salimi. Straffen lyder på seks års fængsel.

Salimi blev under sammenstødet hugget med en machete, der havde et knivblad på 36 centimeter. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvem der førte macheten af Adam Kayed, Mads Vestergaard og afdøde Milan Rahim.

Selv stak Hunar Salimi med en kniv Milan Rahim i brystet, hvilket medførte skader i rapperens venstre lunge og hjerte.

Salimi var i livsfare, men kom sig efter skaderne. Det gjorde Milan Rahim ikke, og han måtte hentes med ambulance, men døde to dage senere.

Salimi er ved tirsdagens retsmøde iklædt en sort sweater og sorte bukser. Han og hans forsvarer sidder i retslokalet bag de tre andre dømte i sagen.

Ud over Salimi og de to 19-årige er en fjerde mand, en 21-årig, også dømt i sagen. Han har fået 60 dages fængsel for trusler og modtager dommen.

At den drabsdømte selv er offer i sagen, vidner et stort ar i hans baghoved om. Men retten har altså ikke vurderet, at han kunne gå fri efter lovens regler om nødværge.

Senioranklager Rasmus Kim Petersen fortæller efter retsmødet, at han er ganske tilfreds med dommen.

- Man kan udlede af dommen, at der stadig er en række ubesvarede spørgsmål. Men man har i hvert fald kunnet lægge en kniv i hånden på en drabsmand og også fundet to andre skyldige i drabsforsøg, siger han.

Senioranklageren krævede, at Salimi fik 14 år. Dommen lød kun på 11 år.

- Her redegjorde retten for, at udgangspunktet i normalsituationen ville have været de 14 år. Det var ikke nødværge, men der var alligevel nogle omstændigheder, der gjorde, at straffen skulle være mildere, siger han.

Salimi valgte på stedet at anke dommen til landsretten. De to, der er idømt seks års fængsel for drabsforsøg, har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke.

/ritzau/

  • Straffesag om kvindes tilslutning til Islamisk Stat
    En 22-årig mand idømmes 11 års fængsel for drabet på rapperen Milan Rahim og udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig ved Retten i Glostrup tirsdag. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland