To mænd sigtet efter episode med jagthund i weekenden.
To mænd, der begge er 58 år, er blevet sigtet efter en episode med en jagthund, der i en have blev skudt med en luftpistol.
Lørdag formiddag var en gruppe jægere på jagt udenfor Sakskøbing. Under jagten løb en af jagthundene ind i en privat have, og ejeren, en 58-årig mand, hørte hunden hyle. Da hunden kom retur, kunne jægerne se, at den var blevet ramt i halsen af hagl fra en luftpistol.
Politiet fandt frem til en 58-årig mand, der er blevet sigtet for at have skudt på hunden. Hans luftpistol er blevet beslaglagt. Men den 58-årige ejer er også blevet sigtet efter hundeloven for at have ladet hunden strejfe. Det koster en bøde på 2.000 kroner.
Hunden er blevet undersøgt af en dyrlæge, og den får ikke mén af skuddet.