NYKØBING: Værktøj og andet er blevet stjålet fra en byggeplads ved et klubhus på Østre Allé 123 B i Nykøbing.
Tyveriet er sket ved et indbrud, der har fundet sted fra tirsdag til onsdag.
Tyvene har skaffet sig adgang til stedet ved at kravle ind ad et vindue på første sal, og de har formentlig brugt en stige til at komme op til vinduet.
Det stjålne, der også omfatter en støvsuger, beløber sig ifølge politiet til mellem 15.000 og 20.000 kroner.