Militærhistoriker: - Vi kunne have fået smadret København
Det tyske angreb på Danmark og Norge 9. april 1940 var en storstilet aktion, der inddrog både hær, flåde og luftvåben og indebar samtidige angreb fra Gedser til Narvik. Hovedformålet var at skaffe flåden baser i Norge med adgang til Atlanterhavet.
Det indgik i planerne, at de tyske styrker i Norge også skulle forsynes via luften, og på grund af flyvemaskinernes begrænsede rækkevidde, spillede flyvepladsen i Aalborg en central rolle.
Aktionen, der havde kodeordet "Weserübung", fik i 1994 en grundig beskrivelse i en bog af samme navn af den tyske militærhistoriker Hans-Martin Ottmer.
Ottmer havde regnet sig frem til, at hvis vi 9. april havde sprængt broerne over de jyske ådale, havde tyskerne ikke haft tilstrækkelig ingeniørkapacitet til at genoprette forbindelserne tidsnok til at opretholde forsyningslinjen til Norge via Aalborg.
Ifølge Ottmer ville konsekvensen have været, at invasionen af Norge var slået fejl, og at krigen derfor kunne have fået et andet forløb.
Kontant afregning
Vi har bedt den fremtrædende militærhistoriker og tidligere officer Michael H. Clemmesen om en kommentar til Ottmers beregninger.
Svaret er kort og kontant:
- Virkningen ville have været, at København med sikkerhed var blevet ødelagt, svarer Michael H. Clemmesen i en mail og fortsætter:
- Alle jernbanebroer og nye vejbroer i hele landet var forberedt sprængt, alle færger var forberedt sænket, alle snævre fjorde og havneindløb var forberedt spærret, alle væsentlige jyske jernbanestationer var forberedt ødelagt. DSB-personel og grænsegendarmeri var uddannet, og sprængstofdepoterne på plads. Alt havde været forberedt gennem 40 år. Det ville have taget tyskerne mange uger at gøre Jylland klar igen.
- Norgesfelttoget ville være blevet vanskeligere, men resultatet uændret på grund af britisk militær amatørisme og på grund af, at de allierede styrker under alle omstændigheder ville være blevet evakueret efter katastrofen i maj.
De mørke fugle fløj
Vi spurgte også, om den danske ledelse var opmærksom på muligheden for, at København ville blive bombet. Og Clemmesens svar er ligeså kontant:
- Ja, det vidste både Munch og Herluf Zahle, gesandten i Berlin, der kendte til den tyske planlægning fra foråret 1917, hvor København ville være bombet for langt mindre.
Michael H. Clemmesen refererer her til tyske planer fra Første Verdenskrig om at gennemføre bombninger fra zeppeliner-luftskibe og vandflyvere.
- Men 9. april blev alle andre mindet om det af de tyske bombefly over hovedstaden. Både vi selv og tyskerne vidste i øvrigt godt efter 1807, at hvis man skulle have danskerne til at give op, bombede man København. I øvrigt havde tyske bombefly godt et halvt år tidligere smadret Warszawa, påpeger Michael H. Clemmesen.
Han tilføjer, at hvis nordmændene havde bemandet kystforterne i fjordene, udlagt kontrollerede minespærringer samt indrettet de nye flyvepladser i Kristiansand og Stavanger til forsvar og ødelæggelse, havde Weserübung Nord været uigennemførlig og udelukket.