Annonce
Politik

Økonomer: Kun hårdt trængte bør indefryse elregning

Ni partier præsenterede fredag en inflationshjælpepakke til danskerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Husholdninger, der har mulighed for at betale energiregningen, bør gøre det, mener økonom.

Med inflationshjælpepakken, der har fået navnet vinterhjælp, bliver det muligt for virksomheder og husholdninger at indefryse betalingen for en del af deres energiregninger.

Ifølge økonomer er ordningen primært attraktiv for husholdninger, der er økonomisk hårdt presset.

- Det vil være en attraktiv ordning for de husholdninger, der er allermest klemt - dem, der ikke nødvendigvis har likviditeten og pengene til at betale den kommende regning her i vintersæsonen, siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

Annonce

Brian Friis-Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank mener også, at ordningen er tiltænkt de mest trængte, som kommer til at kæmpe med energiregningerne.

Han understreger, at man skal huske, at pengene skal betales tilbage på et senere tidspunkt.

- Der er umiddelbart tale om en rente på to procent. Der skal man huske, at uanset hvilken rentesats der lægges på - og som basalt set gør det dyrere i sidste ende at betale energiregningen - så kommer der også et lån, der skal betales tilbage på et senere tidspunkt, siger han.

Brian Friis-Helmer mener, at det er bedst at betale sin energiregning, hvis man har luft i budgettet til det.

- Har man pengene stående på sin kontor som en opsparing, så vil det fornuftigste alt andet lige være, at man må tære på opsparingen og betale energiregningen, siger han.

Indefrysningen gælder for regninger i en periode på 12 måneder, og det indefrosne beløb kan tilbagebetales til energiselskaberne over en periode på fire år.

Forinden er der mulighed for en afdragspause på et år.

Husholdningerne skal betale en rente på to procent for det indefrosne beløb.

Mathias Dollerup Sproegel mener, at hvis man sammenligner ordningen med et lån i banken, vil ordningen formentlig være lidt billigere.

Han påpeger dog, at man med ordningen ikke får stillet sikkerhed for, om man kan tilbagebetale lånet.

- Hvis man går ned i banken, så vil man også få en kreditvurdering og dermed vil man fra bankernes side vurdere, om man kan tilbagebetale det her lån.

- Det vil man ikke kunne gøre fra statens side, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Guldborgsund

NY TILGANG FÅR FLERE TIL AT SLIPPE MISBRUG

Annonce
Lolland

DET STÅR DER I PARTNERSKABSAFTALEN

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

BORGMESTER: AFTALE MED INDENRIGSMINISTERIET ER IKKE DET PAPIR VÆRD, DEN ER SKREVET PÅ

Guldborgsund

JULEOPTOG KØRER DERUDAD - JULEBELYSNING I PIT

Lolland

STARTER BOKSETRÆNING TIL MENNESKER MED PARKINSONS SYGDOM

Guldborgsund

BROBYGNING MED FORENINGER HJÆLPER LEDIGE

Guldborgsund

- DE KAN VIRKELIG TAGE PIS PÅ ÉN

Lolland

- JEG FYLDER SELV OP PÅ HYLDERNE

Lolland

HVEM ER DEN STÆRKESTE?

Guldborgsund

- MAN KØRER IKKE BARE PÅ RUTINEN

Guldborgsund

- JEG ER BIDT AF EN GAL FÅREAVLER

Guldborgsund

FERIEKOLONI VIL PRODUCERE EGEN STRØM, MEN REGLER SPÆNDER BEN

Lolland

DELTE MENINGER OM LOLLANDSK LÆGESKIFTE

Alkohol

ÅRETS ALKOHOLKAMPAGNE: DERFOR SKAL DU BLÆSE DEM ET STYKKE

112

NARKOBILIST DØMT - SLIPPER FOR YDERLIGERE FÆNGSEL

Annonce
Lolland

FORENING PLAGET AF SERIEHÆRVÆRK

Guldborgsund

INTERNAT HAR BRUG FOR FLERE KATTEPLEJEFAMILIER

Lolland

BEDSTEMØDRE VIL HJÆLPE NÅR VERDEN GÅR I STÅ

Guldborgsund

DER RYGER MERE OVERSKUDSMAD I KURVEN END TIDLIGERE

Lolland

- JEG ER EN LILLE MAND, OG JEG VINDER IKKE

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE GIK NED I AARHUS

Sport

NYKØBING FC I GIGANTISK KOLLAPS

Lolland

- DET SKAL ABSOLUT BEVARES

Annonce
Annonce