Annonce
Udland

1000 strandet på hotel i oversvømmet amerikansk nationalpark

Adskillige biler sidder fast ved hotellet The Inn i Death Valley, og veje ud af området er spærret. Foto: National Park Service/Reuters

Oversvømmelser i nationalparken Death Valley har gjort det umuligt for gæster og ansatte at forlade et hotel.

Omkring 1000 mennesker må se tiden an på et gammelt luksuriøst hotel i den amerikanske nationalpark Death Valley, som ligger i den sydøstlige del af delstaten Californien.

Personerne er gæster og ansatte på The Inn, og deres i omkring 60 biler er begravet i adskillige fod dybe mængder af sedimenter og vragrester, efter at voldsomme regnskyl har forårsaget oversvømmelser i nationalparken.

Det oplyser parkmyndighederne i en pressemeddelelse.

Annonce

Ingen er kommet til skade, men de 1000 personer har ikke kunnet forlade parken, fordi alle veje ind i og ud af Death Valley er blevet spærret.

Oversvømmelserne har også skubbet mange af bilerne ind i hinanden og lagt dele af hotellets faciliteter under vand.

De store vandmængder kom under tunge regnskyl. Over Furnace Creek, en by i Death Valley, faldt der ifølge talsmand for parkmyndighederne Amy Wines 37 millimeter. Det er lige under rekorden, som blev sat i 1988.

Til sammenligning falder der som regel 55,9 millimeter i Death Valley på et helt år. Området er det tørreste i hele USA. Det er desuden i Death Valley, hvor der er målt den højeste temperatur nogensinde. Det var i 1913, hvor der blev målt 56,7 grader.

Oversvømmelser er en naturlig del af økosystemet i nationalparken, men en størrelsesorden lignende den, som er set i år, skal man helt tilbage til 2004 for at finde.

Dengang blev alle veje i området lukket i ti dage, og to mennesker mistede livet, da deres biler blev revet med af det kraftige regnskyl.

Parkmyndighederne siger, at der ikke er mere monsunregn på vej foreløbigt. Det står endnu ikke klart, hvornår vejene ud af parken genåbner.

Flere steder i USA har været genstand for voldsomme vejrfænomener i 2022.

I starten af august havde mindst 35 mennesker mistet livet i forbindelse med oversvømmelser i delstaten Kentucky.

I Californien har skovbrande raseret og tvunget 2000 personer til at evakuere deres hjem. Her er to personer døde.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

Annonce
112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

Annonce
Forsiden netop nu
Forside

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Forside

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Guldborgsund

HEDEBØLGE KAN SLUTTE MED TORDEN OG SKYBRUD

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

OTTE UD AF 28 ANSATTE FORLADER PPR

Guldborgsund

REVYSKUESPILLERE OVERRASKET MED HYLDEST

Annonce
Vejr

RISIKO FOR TÆT TÅGE AFLØSES AF SOL, SKYER OG NÆSTEN 30 GRADER

Guldborgsund

SMADREDE VINDUER, TAG OG MUR VED INDBRUD

Sommervarme

GODT NYT FRA SYGEHUSET: MEGET FÅ ER KOMMET IND MED DEHYDRERING

Sport

MODLØSE NYKØBING FC HAVDE INGEN CHANCE MOD HB KØGE

Guldborgsund

SNART PÅ TV: BENNY FRA FALSTER BLIVER GIFT VED FØRSTE BLIK

112

BRANDVÆSEN MÅTTE TILKALDE POLITI

Høsten 2022

STORT TILLØBSSTYKKE: LANDMAND INVITEREDE GÆSTER MED I MEJETÆRSKER

Lolland

NEJ TIL AT HASTEBEHANDLE SAG OM MULTIHANDICAPPEDE SOFIE

Annonce
Annonce