23 bilister kan se frem til en hilsen fra færdselspolitiet i form af en fartbøde, efter at politiets fotovogn onsdag var ude for at foretage en bestilt fartkontrol på Sakskøbingvej ved Nysted.
Fotovognen holdt på stedet fra klokken 07.53 til 14, og i det tidsrum passerede 339 biler. 23 af dem kørte hurtigere end de maksimalt tilladte 50 kilometer i timen på strækningen, og tre af de 23 havde så meget fart på, at de udover en bøde også kan se frem til et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Højest målte hastighed var 78 kilometer i timen.