Annonce
Ugeavisen Lolland

30 år med jazz-sjov i gaden

Det er altid en oplevelse at se paraden med Blå Mandag. De har været med i 30 år på festivalen i år. Foto: Flemming Keith Karlsen
Teater, show og fed musik i gaden. Blå Mandag Jazz Band er i denne uge med i Maribo Jazz Festival for 30. gang – og det er årets sjoveste – og mest krævende optræden.

MARIBO: Da Blå Mandag Jazz Band for 30 år siden blev spurgt, om de ville være med i Maribo Jazz Festival, vidste de ikke, at de ville blive et af ikonerne på den store fest. Men for 20 år siden fik de idéen at lave lidt teater ud af deres gadeparade – og nu kommer mange hvert år for at se, hvad de har fundet på.

Jørgen Christensen er en af bandets otte medlemmer. Han er faktisk oprindeligt fra Maribo og glæder sig hvert år til at være med.

- Det er simpelthen blevet årets begivenhed, fordi vi skal finde på et tema hvert år. Nogle gange er vi gangstere, andre gange er vi pirater eller Olsen Banden. Hvert år et nyt tema, og folk synes, at det er superskægt, siger Jørgen Christensen, der fortæller, at bandet er nødt til at få hjælp fra frivillige for at gennemføre showet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med flere dage

At bandet giver festivalen ”fuld skrue” ses også af programmet, hvori de optræder hver eneste dag. Allerede torsdag er de med i den afsluttende koncert i Qvades Gård, men de får ikke sovet længe, inden de igen skal på fredag med den helt store parade, der begynder ved Maribo Sø Camping fra klokken 10.30. Her kan man opleve, hvad de har fundet på af udklædning og tema for i år – naturligvis ledsaget af tonerne fra ægte jazz fra Dixieland, som gør folk i så godt humør – også på torvet, hvor de afslutter paraden med en større koncert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bandholmbanen

Det er også Blå Mandag Jazz Band, som har æren for musikken, når hundredevis af mennesker tager toget til Bandholm hvert år – med musik undervejs, fortæller Jørgen Christensen.

- Vi er jo ekstremt mobile, så vi har nemt ved at gå mellem vognene, siger den klarinetspillende entusiast, der – ligesom de andre – nyder at være nær deres publikum.

- Det er jo hele fornøjelsen at være i øjenhøjde med folk og helt tæt på sit publikum.

Allerede lørdag går det løs igen med en ny Street Parade – denne gang fra Hotel Søpark. Og så bliver det også til en koncert i Østergade ved Café Rock fra 17-19.

- Men vi får da også tid til at høre lidt på al den anden musik, siger Jørgen Christensen, der sammen med bandet også står for det store ”Jam Session” arrangement i Muslingeskallen ved Hyldalen om søndagen, hvor de deltagende musikere ”jammer” og har det sjovt sammen med publikum i en festlig begivenhed lige før festivalens afslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste chance

Og selv om det er hårdt, så kommer de igen til næste år, forsikrer Jørgen Christensen, der dog understreger, at man skal nyde oplevelsen, der ikke kommer igen for evigt.

- De fleste New Orleans – entusiaster er oppe i årene – ligesom publikum. Så det gælder om at få nydt tonerne, mens denne form for jazz stadig har en skare af udøvere.

Bemærk: I Ugeavisens trykte udgave var det nævnt, at bandet har været med på festivalen i 25 år. Bandet har nu oplyst, at det rigtige tal er 30 år.

Når du ikke at opleve bandet i Maribo, så spiller de hvert år i Slangerup på ”Snake City Jazz Festival” i uge 34.

Se festivalens program her i avisen samt på maribojazz.dk.

  • Det er altid en oplevelse at se paraden med Blå Mandag. De har været med i 30 år på festivalen i år. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen