Annonce
Maribo

37-ÅRIG FÅR TOPJOB I MARIBO HALLERNE

Camilla Romme Hansen glæder sig til at begynde på sin nye arbejdsplads, hvor der er godt gang i hallen. Her er hun sammen med bestyrelsesformand Christina Dyja. Foto: Palle Nevad Frandsen
37-årige Camilla Romme Hansen overtager 1. december posten som direktør i Maribo Hallerne.

MARIBO: Når Maribo Hallernes nye direktør tager pladsen på sit kontor 1. december, er det for første gang en leder, som ikke har sin rødder solidt plantet i den midtlollandske muld. Camilla Romme Hansen kommer fra Falster, og er bosat lidt uden for Nykøbing, hvor hun bor med sin mand og deres to børn.

Til daglig er hun forretningsudvikler i Business Lolland-Falster og har gennem sit arbejdsliv primært beskæftiget sig med forretningsudvikling, innovation, salg og marketing. Camilla Romme Hansen kender dog også en masse til livet som foreningsmenneske.

- Jeg sidder i bestyrelsen i DGI Storstrømmen, og derfor har jeg også foreningsbrillerne på og ved en del om foreningsledelse, og hvad der efterspørges i foreningerne. Det er en viden, som jeg kan tage i brug her, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye øjne på Maribo Hallerne

Der var i alt 15 kandidater til stillingen som haldirektør i Maribo Hallerne, men i bestyrelsen var man klar til at gå helt nye veje. Gennem mange, mange år har jobbet som halinspektør eller haldirektør været tæt forbundet med håndboldsporten.

- Her kunne vi se muligheden for at få en direktør ind, som kan se med nye øjne på det hus, som vi driver her. Det er særdeles veldrevet og velfungerende, men det kan give en anderledes sparring til os som bestyrelse, siger formand Christina Dyja.

- Vi kan ikke finde en ny Morten (Harkjær Nielsen, hallernes tidligere direktør, red.), for der findes ikke flere af hans slags. Derfor var det måske bedre at gå en helt anden vej, og ikke ansætte en fra håndboldverdenen, men som kommer med en bredere idrætsbaggrund.

Maribo Hallerne er gennem de senere blevet optimeret, med en svømmehal som har fået det helt store renovering, nye gulve i begge haller og en grøn omstilling som begyndte længe før man talte om energikrise.


Både personalet og brugerne af hallerne skal have et større medansvar for udviklingen. De sidder alle med så megen viden og så mange tanker, og det skal vi bare have i spil så vi i samlet flok kan udvikle den.

Camilla Romme Hansen

Den nye direktør glæder sig til at komme i gang med arbejdet i et hus, der er fyldt med liv og masser af aktiviteter, men som også spænder vidt. Fra den almindelige foreningsidræt til kommercielle tilbud med vandrerhjem og padelbaner.

- Hos Business Lolland-Falster deltog jeg i et projekt i Maribo Hallerne, og kunne følge arbejdet fra sidelinjen. Det gav en god indsigt i, hvad det er for en størrelse og hvilke tanker man gør sig i forhold til udvikling, fortæller Camilla Romme Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil gerne have flere foreninger med

Morten Harkjær Nielsen stoppede som haldirektør med udgangen af oktober for at blive direktør i Team Sydhavsøerne, men hjælper fra sidelinjen med driften af hallen i denne måned, hvor teamleder Michael Sørensen har overtaget en del af det administrative arbejde. Når Camilla Romme Hansen begynder i sit nye job 1. december, så har hun den tidligere direktør siddende lidt længere nede ad gangen, og det hjælper at have en livline ved hånden.

- Jeg har jo ikke haft min gang i hallen tidligere i mit liv, men jeg glæder mig meget til at møde brugerne og alle de interessenter, der er omkring stedet her. Jeg ser frem til at tale med foreninger om, hvordan vi kan skabe endnu mere værdi for dem, og udvikle både til gavn for dem og stedet her. Samtidig håber jeg også at kunne tiltrække nye foreninger, som kan blive en del af Maribo Hallerne.

I dag består Maribo Hallerne af 12 foreninger, hvor livredderklubben er den eneste, som er kommet til i de seneste mange år.

For Camilla Romme Hansen handler det også om at fortsætte med at udvikle Maribo Hallerne til et fællesskab, hvor alle er velkomne.

- Ikke alt behøver at være så formelt. Det kan blot være de små hjørner, hvor der er plads til at sidde sammen og snakke, eller at man som venner mødes i Maribo Hallerne og kan sidde og hygge med en gang pommes frites i Sportscaféen. Det handler bare om at få skabt pladsen til at lave sådanne fællesskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal med ud på de daglige opgaver

En af de første opgaver hun kaster sig over, når hun begynder i det nye job, er at lære, hvad resten af personalets arbejde er i Maribo Hallerne.

- Jeg glæder mig til at komme rundt med dem hver især. Ikke for at observere, hvad deres opgaver er, men for at få en sidemandsoplæring. Ved at komme med rundt og prøvet arbejdet af, får man en meget større forståelse for at alle de aspekter, der er i huset.

I bestyrelsen har man været meget bevidst om, at man er gået andre veje end tidligere.

Mens Camilla Romme Hansen afventer at kunne begynde i sit nye job, tager hallens personale et ekstra ansvar, og Morten Harkjær Nielsen hjælper også lidt til med driften. Men fra 1. december kan den nye direktør træde indenfor i hallen og tage fat på arbejdet. Foto: Palle Nevad Frandsen

- Vi ved godt, at det ikke er en lokal maribonit, og det havde måske været den lette løsning, men vi tror at det er sundt at prøve at ryste posen, siger Christina Dyja.

På den lange bane skal den nye direktør være med til at udvikle Maribo Hallernes vision og strategi, og det ser Camilla Romme Hansen også frem til, og ikke mindst gøre det sammen med medarbejderne.

- Både personalet og brugerne af hallerne skal have et større medansvar for udviklingen. De sidder alle med så megen viden og så mange tanker, og det skal vi bare have i spil så vi i samlet flok kan udvikle den.

Endnu går der godt et par uger, inden haldirektøren første gang møder på arbejde i Maribo Hallerne, og allerede på den anden side af nytår begynder det at gå stærkt med store arrangementer i Maribo Hallerne - fra koncerter til de store forårsopvisninger.

  • LOL Ny haldirektør (2)
    Camilla Romme Hansen glæder sig til at begynde på sin nye arbejdsplads, hvor der er godt gang i hallen. Her er hun sammen med bestyrelsesformand Christina Dyja. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • LOL Ny haldirektør (1)
    Mens Camilla Romme Hansen afventer at kunne begynde i sit nye job, tager hallens personale et ekstra ansvar, og Morten Harkjær Nielsen hjælper også lidt til med driften. Men fra 1. december kan den nye direktør træde indenfor i hallen og tage fat på arbejdet. Foto: Palle Nevad Frandsen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub