Annonce
Erhverv

3F får ny formand torsdag efter personsag om dobbeltliv

Næstformand i 3F Tina Christensen overtager officielt rollen som formand for Danmarks største fagforbund, når der afholdes hovedbestyrelsesmøde torsdag. (Arkivfoto) Foto: ?lafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

3F og Per Christensen indgik tirsdag en aftale om, at han går af som formand efter afsløringer om dobbeltliv.

Det bliver på et hovedbestyrelsesmøde torsdag, at den nuværende næstformand i fagforbundet 3F, Tina Christensen, konstitueres som ny formand og dermed officielt overtager posten efter Per Christensen.

Det oplyser 3F, der er Danmarks største fagforbund, ifølge Fagbladet 3F.

Konstitueringen sker, efter at 3F's ledelse og Per Christensen tirsdag har indgået en aftale om, at han træder tilbage som formand for fagforbundet.

Det sker efter afsløringer i blandt andet B.T. om, at Per Christensen i årevis har levet et hemmeligt dobbeltliv, der har involveret i alt fire kvinder.

Allerede efter et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i 3F tirsdag formiddag meddelte Tina Christensen på et pressemøde, at det efter vedtægterne er besluttet, at hun vil tage over efter Per Christensen.

Det kan dog først ske officielt ved et hovedbestyrelsesmøde, som altså afholdes torsdag.

Tina Christensen udtalte i forbindelse med mødet tirsdag, at der altid skal være endda meget stor tillid til den person, der står i spidsen for 3F.

- Der er i den seneste tid sået stor tvivl om tilliden til Per Christensen som 3F's formand.

- Der skal altid være endda meget stor tillid til personen i spidsen for vores fællesskab, og derfor er både vi og Per Christensen af den opfattelse, at det er bedst for 3F og vores medlemmer, at han nu stopper, sagde hun i en pressemeddelelse.

Tina Christensen vil være 3F's formand, indtil der igen skal stemmes om formandsposten. Det skal ifølge Fagbladet 3F ske ved en ekstraordinær kongres, der indkaldes til med mindst 14 dages varsel.

Hvorvidt Tina Christensen vil gå efter at blive valgt permanent til posten på næste kongres, har hun ikke afgjort. Det sagde hun tirsdag.

Per Christensen har været formand for 3F siden 2013. Før det har han over en længere årrække haft andre poster i fagforbundet.

3F er Danmarks største fagforbund med 264.000 medlemmer.

Afsløringer af et hemmeligt dobbeltliv koster Per Christensen jobbet som formand for 3F. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Annonce
Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Indland

Lægeformand: 1500 ekstra kolleger vil løse mangel i yderområder

Guldborgsund

Sagde ja til at afløse Lisbet Dahl: Pernille Schrøder fik fem dage til at lære en hel revy

Indland

Sundhedsaftale sikrer op til 25 nærhospitaler og mere almen praksis

Lolland

Beboer afværgede brand

Lolland

Kongelig sommerballet på havnekaj

Vejret

Efter to sommerdage trækker køligere luft ind over landet

Lolland

Så sin bil forlade indkørslen

Guldborgsund

20 år med hospitalsklovnen Karla: Hun gør en stor forskel

Annonce
Guldborgsund

Antallet af sager om kriminelle unge stiger

Lolland

Broarbejde kan forsinke passagerer til færgerne

Sakskøbing

Nyt kobbertyveri

Lokal nyt

Tænketank: Elektriske sukkerfabrikker vil være meget billigere i drift

Guldborgsund

Rift om billetter til revy-forpremiere

Guldborgsund

X Factor castede sangtalenter: Nu handler jeg på min drøm

Guldborgsund

BILLEDER OG VIDEO: Hollændere høstede tulipaner på Falster

112

Ukrudtsafbrænding løb løbsk i tørken: Indsatsleder advarer

Annonce
Annonce