Annonce
Indland

4148 nye coronatilfælde - yderligere 12 er døde

Antallet af indlagte med corona falder med 13 til 433 personer.

Yderligere 4148 personer har det seneste døgn fået besked om, at de er smittet med coronavirus.

Det oplyser Statens Serum Institut tirsdag.

Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener, at de seneste dages tal er udtryk for, at smitten stagnerer på et højt niveau.

- Det flader ud med en høj smittespredning, men det stiger ikke særligt.

- Det betyder, hvis det holder, at vi er ved at få kontrol med situationen. Det er på et højt niveau, og det betyder, at hospitalsvæsenet er udfordret, fordi der er mange indlagte og kommer mange indlagte, siger han.

Særligt i hovedstaden er hospitalsvæsenet udfordret. Selv om hospitalerne godt kan klare det lige nu, ser Svend Ellermann-Eriksen gerne, at der kommer færre indlæggelser på sigt.

De smittede er fundet på baggrund af 160.583 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Det betyder, at andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 2,58 procent.

Antallet af indlagte med corona falder med 13 til 433 personer.

60 personer er indlagt på intensivafdelinger. Af dem er 34 lagt i respirator.

Der er 12 nye coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 2895 personer afgået ved døden, efter de har fået påvist covid-19.

Grunden til, at antallet af døde har været relativt højt den seneste tid, er, at der er en forsinkelse i forhold til stigningen i indlæggelser.

- Når vi når et topniveau på antallet af indlagte - hvad vi forhåbentlig er ved at nå nu - kan vi godt forvente, at antallet af døde halter lidt efter og måske stiger i tiden efter, siger han.

Imidlertid spøger den nye coronavariant i kulissen. Tirsdag bekræftede Statens Serum Institut, at yderligere to danskere er smittet med Omikron. Dermed er der fire bekræftede tilfælde i alt.

- Hvis Omikron kommer ind og er mere smitsom, og vi lige akkurat kan balancere det ud med Delta-varianten, skal der jo mere til at holde den nede.

- Så må vi have nogle nye restriktioner eller endnu mere intensiv smitteopsporing, så vi kan få dem fanget, der er smittet, så de ikke smitter videre, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Han mener, at vi ikke kan undgå, at varianten kommer ind, hvis den er meget smitsom. Opgaven er derfor at udskyde spredningen så længe som muligt. På den måde kan man nemlig være bedre forberedt og have flere borgere vaccineret.

Tirsdagens kontakttal - tidligere kaldet smittetrykket - er beregnet til 1,0. Det betyder, at epidemien for nuværende er stabil og ikke udvikler sig.

Mandag blev der indført krav om mundbind i detailhandlen og i den kollektive trafik for at lægge en dæmper på smitten.

Søndag blev det muligt for børn under 12 år at få første stik med en coronavaccine.

Der er også kommet svar på 200.321 lyntest, men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallene. Det skyldes usikkerhed om testresultatet.

Annonce
Annonce
Lolland

NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING

Annonce
Sport

Ny nedtur for Nykøbing FC

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

TEATERFORESTILLING MÅ SKIFTE UD I ROLLEBESÆTNING

Revyshow

DE "GAMLE" FEJREDE REVYEN

Femern

TYSK MINISTER: TYSKERNE SKAL SE MERE POSITIVT PÅ FEMERN-PROJEKTET

Lolland

LOLLANDS BORGMESTER: - SIG MIG, HVAD ER DET FOR EN VERDEN, DE LEVER I?

Revyshow

REVY-VETERANER BLEV HÆDRET

Lolland

SE BILLEDERNE: UNGDOMSSKOLE SØRGEDE FOR LARM OVER LOLLAND

Sport

KLAR TIL KAMP: KREATØREN ER TILBAGE FOR NYKØBING FC

Revyshow

NYKØBING FALSTER REVYEN FEJRET I STORT SHOW

Lolland

KOMMUNE VIL LÆRE BORGERNE AT STYRE PRIVATØKONOMIEN

Lolland

KLAP PÅ SKULDEREN TIL SOFIES FORÆLDRE

Guldborgsund

NY LEDER AF LANDSBYORDNING: - ALLE BØRN KAN LYKKES

Guldborgsund

NY JERNBANEBRO BLIVER MERE END DOBBELT SÅ DYR SOM FØRST BEREGNET

Lokal nyt

BENAMPUTATIONER: REGION SJÆLLAND VIL GENNEMGÅ ALLE JOURNALER FRA 2019 TIL 2021

Annonce
112

ENDNU EN MARKBRAND - HALMPRESSER UDBRÆNDT

112

TRODS TØRKEN: DERFOR ER DER IKKE AFBRÆNDINGSFORBUD - ENDNU

112

MARKBRAND SPREDTE SIG TIL HALMBALLER PÅ NABOMARK

112

INDSAT I FÆNGSEL SLOG SIN ADVOKAT

Koncert

VIL DU SE MERE? FLERE BILLEDER FRA RADIOENS STORE KONCERT I NAKSKOV

112

STJÅLET BIL BRÆNDTE

Koncert

SE BILLEDERNE: - HVAD SÅ, NAKSKOV - ER I KLAR …

Lolland

DANMARKSPREMIERE PÅ NY LADESTANDER

Annonce
Annonce