Annonce
Erhverv

Firmaer savner faglærte - men lærlinge kan ikke få job

Der er generelt høj byggeaktivitet i landsdelen - her er det boliger i Nykøbing - og firmaerne efterspørger faglærte. Alligevel har Lolland-Falster rekord i antal tømrerlærlinge, som ikke kan få en praktikplads. Foto: Claus Hansen

Formand for Dansk Byggeri Lolland-Falster undrer sig over branchen

- Situationen er lidt mærkværdig. Og jeg undrer mig.

Det er Steen Koch Rasmussen, formand for brancheorganisationen Dansk Byggeri Lolland-Falster, der undrer sig - også over sine egne medlemmer i håndværks- og entreprenørbranchen.

- På Celf har vi unge, som gerne vil have for eksempel en tømreruddannelse, gående i skoleprakltik. Og samtidig har vi en situation, hvor mange virksomheder også her på Lolland-Falster har nok at se til og angieligt godt kunne bruge flere folk - vel at mærke faglærte håndværkere. Men man tager altså ikke lærlingene ind. Det er mærkværdigt, konstaterer byggeformanden.

På den baggrund kommer han ikke overraskende med endnu en opfordring - næsten en opsang - til byggefirmaerne: Tag nu lærlinge og få uddannet fremtidens arbejdskraft.

-Jeg bliver nødt til at sige, at det altså let kan komme til at klinge noget hult, når man på den ene side besværer sig over manglen på uddannede medarbejdere - og på den anden side ikke bidrager med at få uddannet tilstrækkeligt med unge, fastslår Steen Koch Rasmussen.

Han anerkender, at det er forbundet med udgifter at tage lærlinge ind. Og at nogle måske tøver, fordi de frygter for aktiviteten i deres firmaer på længere sigt.

- Byggebranchen bevæger sig op og ned aktivitetsmæssigt. Sådan er det. Men her og nu er der altså ikke noget, der tyder på, at vi lokalt står foran en mærkbar tilbagegang. Der er travlhed bredt. Så hvis man ikke synes, at der er basis for at tage en ung i uddannelse nu, så ved jeg snart ikke hvornår. Så se nu at få nogle lærlinge ind i firmaerne, lyder det fra formanden i Dansk Byggeri.

Han peger også på, at man fremadrettet står med store anlægsprojekter med behov for endnu flere faglærte håndværkere her i landsdelen.

- Som det ser ud nu, så ved jeg ikke rigtigt, hvor de skal komme fra. Næppe lokalt, kan man frygte. Og så bliver det i høj grad udlændinge, der kommer til at stå med opgaverne, siger Steen Koch Rasmussen.

Lolland-Falster er et af de områder, hvor suverænt flest af de unge, der er i gang med eksempelvis en tømreruddannelse, står uden praktikplads undervejs i forløbet.

Nye tal fra Dansk Byggeri viser, at andelen af lærlinge, som må tage en del af deres uddannelse i såkaldt skolepraktik, svinger mellem nul og 30 procent alt afhængigt af, hvilken skole og hvillet geografisk område man befinder sig i.

Roskllde Tekniske Skole klarer sig bedst på landsplan.

Her var kun en procent af tømrerærklingene i skolepraktik i løbet af det seneste år

På Celf, erhvervsskolen her i landsdelen, er situationen til gengæld helt anderledes.

Her tilbragte næsten hver tredje - de nævnte 30 procent - af tømrerlærlingene en del af deres prakltiktid i i skolens praktikcenter..

- De seneste år er der skabt mange praktikpladser i byggeriet. Og vi fortsætter naturligvis med at opfordre vores medlemmer til at tage så mange lærllinge som muligt. Og lærlingene må være åbne over for at flytte efter en praktikplads, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri, i en kommentar til tallene.

I maj i år var der på landsplan i alt 494 tømrerlærlinge i skolepraktik.

Steen Koch Rasmussen, formand for Dansk Byggeri Lolland-Falster, undrer sig over, at de lokale byggefirmaer ikke tager flere lærlinge ind. Foto: Jan Knudsen
  • Der er generelt høj byggeaktivitet i landsdelen - her er det boliger i Nykøbing - og firmaerne efterspørger faglærte. Alligevel har Lolland-Falster rekord i antal tømrerlærlinge, som ikke kan få en praktikplads. Foto: Claus Hansen
  • Steen Koch Rasmussen, formand for Dansk Byggeri Lolland-Falster, undrer sig over, at de lokale byggefirmaer ikke tager flere lærlinge ind. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken