Annonce
Strejke

500 STREJKENDE FÅR KLAR BESKED FRA FEMERN-FIRMA

Strejke ved Femern-byggepladsen. Foto: Peter Levinsen Hansen
Strid om lønninger til polske ansatte på Femern-projektet kan være på vej i Arbejdsretten allerede torsdag, hvis ikke 500 strejkende går tilbage til arbejdet onsdag eftermiddag.

Konflikten mellem bygningsarbejdere og hovedentreprenør på Femern-byggeriet bliver mere og mere anspændt. Tirsdag gik de ansatte hos Femern Link Contractors (FLC) i strejke, fordi de polske ansatte i firmaet får mindre i løn end de danske.

Onsdag fortsætter strejken, hvor knap 500 ansatte i FLC har blokeret indgangen til en af byggepladserne på Femern-forbindelsen og standset leverancer og adgang for andre ansatte på området.

Onsdag formiddag var parterne indkaldt til fællesmøde hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i København. Fra arbejdsgiverne var FLC og DA til stede, mens de ansatte blev repræsenteret af 3F og deres tillidsrepræsentanter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her var budskabet fra arbejdsgiverne, at de ansatte skal standse deres overenskomststridige arbejdsnedlæggelse og gå i arbejde senest onsdag eftermiddag. Det fortæller Fagbladet 3F.

- Vi fik nogle papirer i hånden, hvor der står, at de ansatte skal starte arbejdet igen klokken 17.30, hvor næste skiftehold møder ind, forklarer Rasmus Pedersen, faglig sekretær i 3F Lolland.

- Så vi er på vej tilbage til Lolland for at fortælle medarbejderne, at de skal gå i arbejde, siger han fra en bumlende bil.

Rasmus Pedersen understreger, at 3F opfordrer de ansatte til at følge henstillingen.

- Men jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er sikker på, at det ender sådan, siger han.

140 kroner i timen

Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland er danmarkshistoriens største anlægsprojekt, og striden mellem de ansatte i FLC og deres arbejdsgiver drejer sig om flere ting.

Mens de danske ansatte hos FLC angiveligt får en løn på omkring 185-190 kroner i timen, får deres polske kollegaer omkring 140 kroner. Samtidig skulle de danske ansatte få nogle tillæg, som polakkerne ikke får.

FLC forsvarer den uens løn med, at polakkerne bor i den såkaldte “Village” - arbejdsboliger tæt på byggepladsen, der er indrettet specielt til ansatte på projektet, der kommer langvejs fra - og at forskellen i lønnen skyldes udgifter for bolig, mad og rengøring.

De polske bygningsarbejdere er dog utilfredse med standarden og prisen for boligerne og er klar til selv at betale for andre boliger, hvis de kan få samme løn som deres danske kolleger.

Det har arbejdsgiveren FLC ikke været klar til at imødekomme, og derfor fortsætter striden indtil videre uforløst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan komme i Arbejdsretten

I dag havde flere af de strejkende taget campingstole med og satte sig til rette ved bommen til indgangen til fabrikken, hvor de enorme tunnelelementer støbes - den største kontrakt på Femern-byggeriet.

Rasmus Pedersen fra 3F Lolland fortæller, at FLC ikke vil forhandle, så længe folk strejker. Hvis de strejkende arbejdere ikke går tilbage på arbejde fra klokken 17.30 onsdag eftermiddag, vil sagen blive sendt i Arbejdsretten.

Hos FLC håber man, at de ansatte vælger at gå tilbage til arbejdet.

- De har jo erkendt, at strejken er overenskomststridig, og så skal man begynde arbejdet snarest muligt - og det er altså i eftermiddag, når næste hold møder ind, siger Jess Hansen, Industrial Relations Manager for FLC.

Han fortæller, at FLC er i direkte kontakt med 3F, og at parterne både skal mødes senere onsdag og igen torsdag morgen.

Jess Hansen understreger, at forhandlingerne kan fortsætte, så snart de ansatte går tilbage i arbejde.

- Vi håber på, at vi i fællesskab kan få stoppet denne her arbejdsnedlæggelse og komme i gang med de konkrete forhandlinger, siger Jess Hansen.

  • femernstrejke1
    Strejke ved Femern-byggepladsen. Foto: Peter Levinsen Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget