Annonce
Politik

52,5 millioner kroner skal styrke børns digitale dannelse

Mobning foregår ikke længere blot i skolegården, fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Derfor skal børn, unge, lærere og forældre klædes på til at skabe en mere sund digital kultur. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Folkeskoleforligskredsen har lavet en aftale, der skal styrke indsatsen for børn og unges digitale dannelse.

Fra næste år og frem til 2025 er der afsat 52,5 millioner kroner til en styrket indsats for digital dannelse af børn og unge.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen har sammen med de øvrige partier i folkeskoleforligskredsen indgået en aftale, der sikrer mere end 50 millioner til digital dannelse af børn.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller, at denne aftale er en del af et samlet udspil om børns sikkerhed på nettet.

- Aftalen, vi har lavet her, udgør den del, der handler om at klæde børn og unge på til den digitale virkelighed, de lever i, siger hun.

Ministeren fortæller, at man har taget nogle af de samme redskaber i brug, som man gjorde, da færdselssikkerhed var et af de største problemer for børn.

Pengene skal blandt andet bruges til en digital trafikklub for børn og unge. Den skal klæde børn på til at begå sig trygt på nettet.

Derudover skal der udarbejdes undervisningsmateriale og -forløb om digital dannelse, som lærere kan bruge i undervisningen, og der skal laves skolepatruljer for digital færdselssikkerhed.

En af årsagerne til, at det er nødvendigt at sætte ind på dette område er ifølge ministeren, at mobning ikke længere blot foregår i skolen.

- Skolegården er på en måde kommet hele vejen hjem i børneværelset. I gamle dage var det sådan, at når man gik hjem fra skole, så kunne mobningen stoppe.

- Nu er det sådan, at mobning kan fortsætte, efter at man er kommet hjem fra skole, siger hun.

En del af aftalen er også, at man skal styrke kommunikationsindsatsen i forhold til, hvordan børn og deres forældre kan håndtere krænkende adfærd på nettet.

- Børnene skal klædes på til, hvordan man opfører sig over for hinanden, men også hvordan man kan reagere på de ting, man uheldigvis kommer til at se på nettet.

- Altså både hvad man konkret kan gøre ved det i hverdagen, men også hvordan man kan undgå at komme i kontakt med det, siger børne- og undervisningsministeren.

Ud over regeringen er det Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, der er med i aftalen.

Annonce
Annonce
Lolland

NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING

Annonce
Sport

Ny nedtur for Nykøbing FC

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

TEATERFORESTILLING MÅ SKIFTE UD I ROLLEBESÆTNING

Revyshow

DE "GAMLE" FEJREDE REVYEN

Femern

TYSK MINISTER: TYSKERNE SKAL SE MERE POSITIVT PÅ FEMERN-PROJEKTET

Lolland

LOLLANDS BORGMESTER: - SIG MIG, HVAD ER DET FOR EN VERDEN, DE LEVER I?

Revyshow

REVY-VETERANER BLEV HÆDRET

Lolland

SE BILLEDERNE: UNGDOMSSKOLE SØRGEDE FOR LARM OVER LOLLAND

Sport

KLAR TIL KAMP: KREATØREN ER TILBAGE FOR NYKØBING FC

Revyshow

NYKØBING FALSTER REVYEN FEJRET I STORT SHOW

Lolland

KOMMUNE VIL LÆRE BORGERNE AT STYRE PRIVATØKONOMIEN

Lolland

KLAP PÅ SKULDEREN TIL SOFIES FORÆLDRE

Guldborgsund

NY LEDER AF LANDSBYORDNING: - ALLE BØRN KAN LYKKES

Guldborgsund

NY JERNBANEBRO BLIVER MERE END DOBBELT SÅ DYR SOM FØRST BEREGNET

Lokal nyt

BENAMPUTATIONER: REGION SJÆLLAND VIL GENNEMGÅ ALLE JOURNALER FRA 2019 TIL 2021

Annonce
112

ENDNU EN MARKBRAND - HALMPRESSER UDBRÆNDT

112

TRODS TØRKEN: DERFOR ER DER IKKE AFBRÆNDINGSFORBUD - ENDNU

112

MARKBRAND SPREDTE SIG TIL HALMBALLER PÅ NABOMARK

112

INDSAT I FÆNGSEL SLOG SIN ADVOKAT

Koncert

VIL DU SE MERE? FLERE BILLEDER FRA RADIOENS STORE KONCERT I NAKSKOV

112

STJÅLET BIL BRÆNDTE

Koncert

SE BILLEDERNE: - HVAD SÅ, NAKSKOV - ER I KLAR …

Lolland

DANMARKSPREMIERE PÅ NY LADESTANDER

Annonce
Annonce