Annonce
Guldborgsund

Lydolphs lukker på grund af parkeringsballade

Om blot tre uger rækker Jørgen Lydolph sin sidste is over disken i butikken i Hollands Gaard. Her har han med stor succes solgt is de seneste to år. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv

Jørgen Lydolph har nu truffet den endelige beslutning om at sige farvel til Nykøbing, selvom han synes, at det er sørgeligt.

NYKØBING Der er ingen vej udenom: Lydolphs Isbar i Hollands Gaard i Nykøbing er snart fortid.

Om knap en måned, 20. september, er der sidste åbningsdag - ikke bare i sæsonen, men i tiden med Lydolphs Isbar i byen.

Årsagen er den uenighed om en parkeringsplads, som Folketidende tidligere har kunnet beskrive, der i foråret opstod mellem kommunen og Jørgen Lydolph, der ejer isbutikken.

Det fortæller issælgeren.

- Jeg har ikke min parkeringsplads, hvor jeg plejede at holde, og derfor holder jeg op, for den kan jeg ikke undvære, siger han og uddyber:

- Jeg arbejder om morgenen med rengøring, før jeg handler og spiser frokost hjemme. Når jeg så skal åbne, så er der ingen ledig parkeringsplads. Jeg kører rundt hver dag for at finde en. Det har jeg gjort hele sommeren, og det orker jeg ikke.

Politiker kalder sagen pinlig

Udfordringen med den manglende parkeringsplads blev første gang belyst 23. juli her i Folketidende.

Jørgen Lydolph, der med succes har haft isbutik i en række byer, herunder Nakskov, og solgt dem fra for blot at åbne et nyt sted, havde da allerede i nogen tid manglet sin ellers vante parkeringsplads lige ved siden af isbaren.

Da han overtog denne i slutningen af 2018, var det første, han spurgte naboerne om, om der var en parkeringsplads ved butikken.

- Alle sagde, at der altid har været parkeringsplads ved siden af, og hende, der havde forretningen før mig, holdt der også, fortæller ismanden.

Dette forår kom der imidlertid en parkeringsvagt, som holdt øje med p-pladserne, der ejes af kommunen, og sagde, at han ikke måtte holde der.

Sagen blev siden omtalt vidt og bredt også på de sociale medier, hvor der kom mere end 170 kommentarer til delingen af artiklen på Folketidendes facebook-side, helt overvejende med støtte til ismanden.

Forargelsen bredte sig også til byrådet.

Chris Veber, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, satte sig således til tasterne og skrev et indlæg til Folketidende med den mundrette overskrift "Pinligt!".

- Lydolph er et navn, der trækker turister til byen på grund af den gode service og fantastiske is, man finder i hans isbar. Det er pinligt, at et så lille problem skal koste byen Nykøbing og Guldborgsund Kommune Lydolphs Isbar, skrev han og fortsatte:

- Vi fra Dansk Folkeparti mener, at der skal ske noget for at redde isbaren! Giv ham en parkeringsplads, så vi igen i sommeren 2021 kan nyde en stor Lydolph-is. Alt andet ville være pinligt!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glad for opbakning

Jørgen Lydolph fik derefter besøg af en repræsentant fra Park og Vej i kommunen, og tilbuddet fra kommunen blev at opstrege en parkeringsplads der, hvor ismanden normalt holder.

Der ville dog, som for de øvrige p-båse i Hollands Gaard, gælde, at han ikke måtte holde der i mere end tre timer.

Med åbent i ni timer dagligt og en arbejdsdag, der med blandt andet rengøring strækker sig langt ud over det, var det ikke en løsning, den 83-årige Jørgen Lydolph kunne forlige sig med.

Det har han nu taget konsekvensen af, selvom udfaldet ærgrer ham.

- Jeg er ked at det, for jeg er så glad for at være i Nykøbing. Det er alletiders mennesker, jeg har med at gøre, og jeg nyder det hver dag, men jeg kan ikke holde ud hver dag at skulle lede efter en parkeringsplads, siger han og synes, det bliver en sørgelig dag 20. september.

Han glæder sig dog over den store opbakning, han får blandt borgerne, og ser sig nu om efter et nyt sted at lave isbar.

Mulighederne er mange, afslører han, men det bliver ikke i Nykøbing.

Læs også: "Ekstra parkeringsplads på vej ved siden af isbar"

  • Om blot tre uger rækker Jørgen Lydolph sin sidste is over disken i butikken i Hollands Gaard. Her har han med stor succes solgt is de seneste to år. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland