Annonce
Lolland

Vasker skilte for sjov

Vejskiltet her er faktisk det allerførste, Emil nogensinde vaskede. Nu fik det lige en gang mere for fotografen. Foto: Andreas Johansen

24-årige Emil Krogh Petersen vasker skilte i Nakskov , når han besøger sin mor.

NAKSKOV Måske har du mødt Emil i løbet af sommeren. Han går fra vejskilt til vejskilt engang imellem, mest når vejret er til det, og vasker skiltene af. Ikke fordi nogen har bedt ham om det, ikke fordi han skal, men fordi han en dag fik lyst. Det hele begyndte med en video, 24-årige Emil Krogh Petersen så på internettet.

- Jeg så denne her video med en engelsk mand, der gik og vaskede vejskiltene af i sin by, og så tænkte jeg, det så ret sjovt ud. Jeg bor i Vordingborg og er måske nede hos min mor i Nakskov en gang om måneden, og så vendte jeg tanken med hende og min søster - de syntes, jeg bare skulle gøre det, så jeg tog en spand og en kost og gik i gang, forklarer Emil Krogh Petersen.

Det vakte hurtigt opmærksomhed i lokalområdet. En hurtig læser af Folketidende nappede faktisk et billede af Emil, mens han vaskede skilte af nede ved havnen, og i forlængelse heraf valgte Emil Krogh Petersen at skrive et lille opslag på Facebook. Og det fik pludselig en masse opmærksomhed - og det havde han ikke forventet.

- Det overraskede mig. Da jeg lige lavede mit opslag på Facebook, regnede jeg med, der var et par stykker, der så det, for hvem synes dog, det er spændende, at jeg vasker skilte i min fritid? Så gik jeg i bad, og da jeg kom ud igen, havde 700 mennesker set det. Det var ret vildt.

Trækvognen er en gave fra hans mormor, som syntes, han skulle have lidt bedre arbejdsvilkår. Foto: Andreas Johansen

Mange beskeder

De mange søde beskeder om hans frivillige arbejde sendte også flere forskellige henvendelser fra lokale venner og erhvervsdrivende af sig.

- Der var mange søde bemærkninger inde på Facebook. Selv min frisør, Karina fra Frisør K, skrev til mig, at jeg måtte komme op og få en gratis klipning, fordi det var sådan et flot arbejde. Så jeg var oppe at blive studset, så jeg ikke gik og svedte i varmen, forklarer Emil Krogh Petersen.

Men det var ikke den eneste søde besked, der landede i indbakken. Emil blev også tilbudt tøj, vaskeklude og ikke mindst en ny vaskekost, hvis han trængte. Og det gjorde han.

- I sidste uge fik jeg lov til at komme ud i T-Hansen og få en gratis børste. De så mig på Facebook og sagde, jeg måtte få lige den, jeg ville have. Det var sjovt. Jeg fik lov til at se alle børsterne, og så valgte jeg en, der var solid, og som kunne gøres længere, når jeg skal nå skiltene. Jeg fik den helt gratis, og den er meget mere solid end min gamle, forklarer Emil Krogh Petersen.

Emil Krogh Petersen vasker skilte et par timer hist og her, når han alligevel er hjemme hos sin familie i Nakskov. Foto: Andreas Johansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Noget at lave

Til hverdag er Emil i praktik nær sin bolig i Vordingborg. Men siden covid-19 lukkede landet, har det ikke været muligt for ham at dukke op og klare sin praktik. Derfor handlede det også om at finde på noget at give sig til - også selv om det kun er, når han er hjemme i fødebyen. Og responsen har været overvældende.

- Folk, jeg har mødt, har været positive. Jeg mener faktisk ikke, jeg har mødt nogen, der har været negative overhovedet. De kommer cyklende eller gående og siger "godt arbejde" eller sådan noget. Det føles meget godt, forklarer Emil Krogh Petersen.

Han arbejder kun et par timer ad gangen, så kan han ikke holde til mere. Men det er alligevel blevet til en del skilte, man nu igen kan læse uden obstruerende smuds og skidt. Næste skridt er at tage hul på en helt ny bydel:

- Det næste, jeg vil, er at gå ud ad Løjtoftevej og tage den og alle sidevejene. Det er jo bare noget, jeg gør i min fritid, og jeg kan kun holde til at gøre det op til et par timer ad gangen, så det går ikke så stærkt, men jeg skal nok nå det.

Motivationen for arbejdet er ganske simpel - Emil er glad for sin barndomsby. Og når vejret og helbredet er til det, så bruger han gerne sin tid på at gøre Nakskov til et bedre sted, hvis han alligevel er på besøg.

- Jeg tænkte ikke over, hvordan skiltene og den slags så ud, da jeg boede i Nakskov. Men når man ikke bor i området og så kommer tilbage udefra, så lægger man mærke til sådan noget. Så jeg hjælper bare en smule, siger Emil.

  • Vejskiltet her er faktisk det allerførste, Emil nogensinde vaskede. Nu fik det lige en gang mere for fotografen. Foto: Andreas Johansen
  • Trækvognen er en gave fra hans mormor, som syntes, han skulle have lidt bedre arbejdsvilkår. Foto: Andreas Johansen
  • Emil Krogh Petersen vasker skilte et par timer hist og her, når han alligevel er hjemme hos sin familie i Nakskov. Foto: Andreas Johansen
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret