Annonce
Ugeavisen Lolland

Boligforening bør give gratis husleje

Det kan blive en god forretning at bo til leje, hvis huslejen fjernes i en periode. Foto: Pressefoto

Boligforeningen Lolland har igennem flere år opkrævet så høje huslejer, at pengene hober sig op. Skal den følge lovgivningen, bør huslejen sættes til nul kroner i en periode. Det afsløres i det seneste nummer af bladet "Lejer i Danmark", der også viser, at over halvdelen af lejemålene i Boligforeningen Lolland har et problem med overbetaling. På landsplan er tallet kun én lejlighed ud af 20.

LOLLAND Kritikken rejses i det seneste nummer af bladet "Lejer i Danmark", der påpeger, at afdelinger som Rudbjerg har et opsamlet overskud på over 130.000 kroner pr. bolig, mens den næsthøjeste på listen - Holmeager - har et overskud på omkring 80.000 kroner. Og det er det værste lejerets-eksperten Jakob Lindberg nogensinde har set.

- Det er den værste overtrædelse af balanceleje-princippet, jeg nogensinde har set. Ifølge almenboligloven skal et opsamlet overskud indtægtsføres over 1, 2 eller 3 år. Boligforeningen kan derfor ikke beslutte at strække perioden til 5 eller 6 år efter godtbefindende, siger eksperten, der mener, at foreningen næppe kommer udenom at lade beboerne bo gratis i deres lejemål i en periode.

Ti gange værre

Undersøgelsen viser desuden at 50,4 procent af alle lejemål i foreningen har et opsparet overskud på 15.000 kroner eller mere. Det er næsten ti gange højere end landsgennemsnittet på 5,4 procent.

Jakob Lindberg har har arbejdet med boligret siden 1983 - blandt andet som lægdommer i boligretten og som engageret støtte til lejere, der kommer i klemme, og har for nylig hjulpet beboerne i Sognefogedvænget i Rødbyhavn, da deres samarbejde med Boligforeningen Lolland gik i hårdknude, så foreningen i dag i stedet samarbejder med Boligkontoret Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boligforening nægter

Jakob Lindberg har til sin artikel om emnet spurgt direktør i Boligforeningen Lolland Carl Dreyer, om han har tænkt sig at nedsætte huslejen for at få balance i tallene.

Til det svarer Carl Dreyer:

- Man kan nedsætte lejen i ét år, for derefter at hæve den igen i det næste. Det er ikke i lejeres interesse at huslejen på denne måde svinger op og ned. Derimod er det vigtigt, at pengene dels bliver i afdelingen og dels kommer lejerne til gode. Enten ved at sænker lejen over en længere periode eller ved at lade pengene, inden for de regler der findes, gå til renovering, vedligeholdelse mv. så fremtidige huslejestigninger kan reduceres eller udskydes.

Men sådan kan man ikke tolke reglerne, mener Jakob Lindberg.

- Der er kun én måde at få balance i tallene - og det er at sænke huslejen massivt, eller måske direkte give beboerne gratis husleje i en periode, siger Jacob Lindberg.

Direktør Carl Dreyer, Boligforeningen Lolland oplyser til bladet, at den ekstraordinære indtægt skyldes at de fire afdelinger med størst overskud (53, 61, 63 og 91) modtog penge til dækning af huslejetab i forbindelse med en sag med Landsbyggefonden.

De fire afdelinger er foruden Holmeager og Rudbjerg følgende: Horslunde/Utterslev/Femø og Sandby/Provstelunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunen har sviget

Ligesom i sagen i Sognefogedvænget mener Jacob Lindberg, at Lolland Kommune burde gå mere kritisk til værks i sit tilsyn, selv om an er usikker på, om boligforeningen kan straffes for sin overtrædelse

- Allerede i regnskabsåret 2019 havde Rudbjerg et overskud på 1,71 mio kr og Holmeager et overskud på 1,76 mio kr. Dette burde tilsynet have spurgt ind til ved gennemgangen af regnskaberne for 2019. Det gjorde man sandsynligvis ikke, måske fordi man afventede, om udviklingen fortsatte. Det gjorde den, for i 2020 fik de to afdelinger overskud på henholdsvis 3,14 mio kr og 5,38 mio kr. Jeg tror ikke på, at tilsynet har reageret på disse to rekordoverskud heller, siger han og anbefaler, at afdelingerne af regnskabstekniske årsager får orden på sagerne senest 30. september.

  • Det kan blive en god forretning at bo til leje, hvis huslejen fjernes i en periode. Foto: Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket