Annonce
Indland

60 procent af danskerne vil gøre Ukraine til EU-kandidatland

Danskerne har i de seneste måneder mange gange vist deres støtte til ukrainerne. Her ses en mindeceremoni for krigens ofre på Rådhuspladsen i København i april. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Danskerne støtter Ukraine som kandidatland i EU, fordi de kæmper for demokratiet, siger professor.

Ukraine skal have status som kandidatland og dermed være et skridt tættere på et EU-medlemskab.

Det mener mere end 60 procent af danskerne ifølge en Voxmetermåling foretaget for Ritzau.

I undersøgelsen svarer 35,1 procent, at de er enige i, at "Ukraine skal gøres til kandidatland med henblik på at blive optaget i EU på sigt".

Annonce

25,4 procent erklærer sig meget enige.

Altså bakker 60,5 procent af danskerne op om Ukraines vej mod EU.

Henrik Larsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, kalder det en "overbevisende tilslutning".

- I øjeblikket forstår danskerne Ukraine som et land, der kæmper en kamp for demokratiet mod en uretfærdig invasion.

- Derfor har ukrainerne på en eller anden måde gjort sig fortjent til at blive kandidatland, siger Henrik Larsen.

Den slags opbakning er set før, siger han. Danskerne var også meget positivt stemte, da de baltiske lande og Polen skulle med i EU. Men det ændrede sig over tid.

- Nogle mente, at det udvandede det danske arbejdsmarkedssystem, at der blandt andet kom for mange fra Polen.

- Men så langt er vi slet ikke endnu i forhold til Ukraine. Det kører stadig på et meget overordnet niveau, siger Henrik Larsen.

Han mener, at danskerne primært tænker på demokratiske værdier, når de skal tage stilling til, om man bør gøre Ukraine til kandidatland.

Det vil formentlig ændre sig, siger han.

- Man kan forestille sig, at når man skal tale om Ukraine senere hen, så vil det være nogle helt andre ting, det handler om, blandt andet økonomien.

Ukraine er et af de fattigste lande i Europa. Og det er kun blevet værre, efter at krigen har ødelagt store dele af infrastrukturen og gjort tusinder hjemløse.

Samtidig vil Ukraine blive det femte største land i EU målt efter befolkning. Landet vil altså kunne få stor politisk indflydelse.

Alt det vil komme til at fylde mere, når krigen ikke længere er det, der fylder mest i danskernes bevidsthed, siger Henrik Larsen.

Voxmetermålingen er foretaget blandt 1007 nationalt repræsentative respondenter.

17,8 procent svarer, at de hverken er enige eller uenige i, at Ukraine skal gøres til kandidatland. Samlet er 13,4 procent imod, mens 8,2 procent svarer "Ved ikke".

60,5 procent af danskerne er for, og det er også holdningen hos EU-Kommissionen og store lande som Tyskland og Frankrig. Også Danmark støtter Ukraine som kandidatland.

Samtlige 27 EU-lande skal dog være enige, før Ukraine formelt kan få status som kandidatland.

Det kan ske ved et topmøde torsdag eftermiddag i Bruxelles.

Bliver Ukraine kandidatland betyder dog ikke, at Ukraine er tæt på at blive en del af EU. Det vurderer Lars Johannsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Der går lang tid, før Ukraine bliver medlem. Inden for 10 år er det ikke realistisk, sagde han fredag til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Lokal nyt

En 22-årig dansk mand er anholdt efter skyderi i Fields

Annonce
landsstævne

AFSLUTNING MED MANÉR: CARPARK NORTH, POPMUSIK OG GAMLE DANSKE SANGE

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

OMBYGNING AF HAVNEBYGNING SKAL I UDBUD

Særlige steder

SÆRLIGE STEDER: KALLØGRÅ

Erverv

HØJE BRÆNDSTOFPRISER PRESSER TURISTBUSSER

landsstævne

GYMNASTIK OG LANDSSTÆVNE FRA FØDSLEN

Udligning

LOLLAND FÅR UDLIGNINGSLUSSING

landsstævne

KLAPSALVERNE BLEV VED OG VED

Lokal nyt

PERSON SLAP USKADT FRA FALD NED AD MØNS KLINT

Femern

FEMERN-FOLK FEJREDE ENDEN PÅ STREJKE

Guldborgsund

EN HJÆLPENDE ARKITEKTHÅND FRA AARHUS TIL SAKSKØBING

Folkemøde

HJEMLØSE: FÆRRE I BYERNE, FLERE PÅ LANDET

landsstævne

MOR PÅ ET HOLD OG DATTER PÅ ET ANDET

Revy

REVY GØR GRIN MED DAGENS DANMARK, OG DER ER NOK AT GRINE AD

landsstævne

MED HØJSKOLE TIL LANDSSTÆVNE

Annonce
Kultur

PAKHUS ERODERER

Erhverv

DET SKAL IKKE VÆRE SÅ SIKKERT, SÅ DET BLIVER KEDELIGT

landsstævne

CYKLEDE FRA LOLLAND TIL LANDSSTÆVNE

Guldborgsund

UTILFREDS MINKAVLER: DET HANDLER OM RETFÆRDIGHED

Femern

STREJKENDE PÅ FEMERNBYGGERIET GENOPTAGER ARBEJDET

Beskæftigelse

UDVALGT: DER ER LEDIGE TIL SOMMERJOB

Fjernvarme

VARMESTRIDEN KOMMER IKKE I HØJESTERET

Maribo

- INTET ER SIKKERT, NÅR DET GÆLDER PLANTER

Annonce
Annonce