Annonce
Lolland

P-plads ved Dodekalitten er ulovlig

Lige ved siden af de to parkeringspladser ligger en lille, fredet rundhøj fra oldtiden. Foto: Anders Knudsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster kommunens afgørelse.

KRAGENÆS Den parkeringsplads, Jessie og Niels Christian Krag har etableret ved deres ejendom på Glentehøjvej, er ikke lovlig. Det fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet i en afgørelse, der stadfæster en afgørelse, Lolland Kommune traf i april.

Folketidende fortalte 2. marts sidste år om den 400 kvadratmeter store parkeringsplads, hvor man for 50 kroner kan få mulighed for at parkere tæt på Dodekalitten, så man kunne slippe for at skulle gå fra Kragenæs. Det fik kort efter Lolland Kommune til at reagere.

18. marts varslede kommunen, at den ville udstede et påbud om, at der skulle ske en fysisk lovliggørelse - altså at parkeringspladsen skulle sløjfes. 13. april meddelte kommunen så et påbud om, at arealet skulle retableres senest 21. april. Alternativt skulle de senest denne dato søge om en lovliggørende dispensation, men kommunen lod forstå, at det ville være usandsynligt, at der kunne opnås en dispensation.

En sådan ansøgning har Jessie Krag - der er medlem af bestyrelsen for Fonden Dodekalitten - og hendes mand indsendt, men derudover har de klaget over påbuddet til både Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.

Men nu har klagenævnet altså stadfæstet kommunens afgørelse.

Den ulovlige parkeringsplads ligger klos op af en lovlig handicapparkeringsplads. Foto: Anders Knudsen

Fire beskyttede rundhøje

Når kommunen har reageret og krævet parkeringspladsen sløjfet, skyldes det flere forhold. For det første er Ravsby Bakker fredet, og for det andet ligger der i området fire beskyttede rundhøje fra oldtiden.

Rundhøjene er beskyttet af en fortidsmindebeskyttelseslinje. Den indebærer, at man ikke inden for 100 meter må ændre i tilstanden af arealet, men parkeringspladsen og den tilhørende skiltning ligger mindre end 100 meter fra tre af rundhøjene.

Kommunen reagerer også, fordi parkeringspladsen er blevet etableret, uden at Jessie og Niels Christian Krag har søgt om lov til det. Det skal de ellers i henhold til planloven, og parkeringspladsen og skiltningen ville også kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven - både på grund af rundhøjene, og fordi man ikke bare må sætte skilte op i det åbne land.

Overfor Miljø- og Fødevareklagenævnet har kommunen også anført, at Jessie og Niels Christian Krag ikke kan have været i god tro. De havde nemlig både mundtligt og skriftligt fået besked om, at de ikke kunne forvente at få en tilladelse.

Nær Dodekalitten er der på Glentehøjvej etableret en lovlig, asfalteret parkeringsplads med fire båse til handicapparkering.
Har man ikke et handicapparkeringskort, må man i stedet parkere ved Kragenæs Havn og gå de cirka 1000 meter til Dodekalitten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parkerede ulovligt

Jessie og Niels Christian Krag har på deres side forklaret til klagenævnet, at de ikke mener, parkeringspladsen forringer indsynet til eller udsynet fra fortidsminderne. Parkeringspladsen har nemlig en primitiv udformning og er i øvrigt med til at øge offentlighedens adgang til rundhøjene.

Videre har de argumenteret, at parkeringspladsen ikke ændrer tilstanden i området. Inden de anlagde parkeringspladsen, var der nemlig flere, der parkerede ulovligt i området, hvilket generede Jessie og Niels Christian Krag og i øvrigt spærrede for udrykningskøretøjer. Med den nye parkeringsplads har de sikret ordnede parkeringsforhold til gavn for de besøgende.

En del af striden handler som nævnt også om det skilt, de har sat op med information om, hvordan man via Mobilepay kan betale de 50 kroner, der kræver for en parkering. Dette skilt er kun på 65 gange 45 centimeter, er bygget af træ og i øvrigt flytbart, og derfor mener de ikke, at det er omfattet af forbuddet mod skiltning i det åbne land, da man godt må have mindre oplysningsskilte, der oplyser om virksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har udlagt flis

De invendinger har kommunen afvist. Den påpeger, at hvis der tidligere holdt biler i området, skete det ulovligt, og at parkeringspladsen har medført, at arealet er ændret.

For der, hvor der tidligere var en mark, som blev dyrket, er der blevet udlagt flis, og det er synligt i landskabet. Og i øvrigt er skiltet ikke det, man betragter som et mindre oplysningsskilt.

Klagenævnet giver altså kommunen ret: Etableringen af parkeringspladsen og opsætningen af skiltet er i strid med naturbeskyttelsesloven.

"Nævnet har herved lagt vægt på, at der er foretaget fysiske ændringer på arealet ved udlægning af flis, opsatte pæle og skiltning, og at der derudover er sket en ændret anvendelse af arealet, der tidligere har været dyrket mark. De fysiske ændringer og anvendelsen af arealet til holdende biler påvirker efter nævnets vurdering den landskabelige oplevelse af gravhøjene i området, herunder særligt i forhold til gravhøjen, der ligger umiddelbart syd for parkeringsarealet", står der i afgørelsen.

Her afviser nævnet også, at det kan have betydning, hvis der tidligere blev parkeret i området.

Nævnet fastslår også, at skiltet ikke er omfattet af undtagelsen i naturbeskyttelselsesloven om mindre oplysningsskilte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal behandle ansøgning

Selv om nævnet giver kommunen ret, kan den dog ikke bare mase på med sit krav om, at området skal retableres. For det fremgår ikke af sagen, om kommunen har behandlet ansøgningen om en retlig lovliggørelse.

Det skal kommunen nu gøre, og klagenævnet indskærper, at kommunen i den forbindelse skal tage stilling til, om ikke området i forvejen er påvirket af den eksisterende handicapparkeringsplads, ligesom det skal indgå, at yderligere parkeringspladser vil gøre Dodekalitten bedre tilgængelig for offentligheden.

Niels Christian Krag undrer sig over afgørelsen.

- Vi synes, det er en mærkelig afgørelse. Der holder jo de der 15-20 biler deroppe alligevel, siger han og fortæller, at han nu vil drøfte med sin advokat, om det vil kunne betale sig at gå til domstolene.

Læs mere om hans syn på sagen i avisen i morgen.

  • Lige ved siden af de to parkeringspladser ligger en lille, fredet rundhøj fra oldtiden. Foto: Anders Knudsen
  • Den ulovlige parkeringsplads ligger klos op af en lovlig handicapparkeringsplads. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpehandel en realitet

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

Nabo til dronningebesøg: - Jeg strækker nok hals

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig

Lolland

Forudser kritik: Nogle vil sige jeg ikke kan tillade mig det