Annonce
Femern

700 millioner kroner til dansk-tyske samarbejdsprojekter

Region Sjælland har fokus på at udvikle Femern-regionen frem mod åbningen af Femern Bælt-tunnellen i 2029. Interreg-midlerne kan være med til at sætte skub på udviklingen på tværs af landegrænserne. Visualisering: Femern A/S
I dag torsdag bliver en ny støtteperiode for EU's Interreg-program Deutschland-Danmark skudt i gang på konference.

Startskuddet til en ny støtteperiode for EU's såkaldte Interreg-program Deutschland-Danmark, lyder i dag.

700 millioner kroner står til rådighed for nye dansk-tyske samarbejdsprojekter, og det fejres med en stor konference på Musholm i Korsør.

Her mødes repræsentanter fra begge lande for både at høre om resultater fra den tidligere programperiode og diskutere nye muligheder for dansk-tysk samarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en blanding af en kickoff-konference, hvor vi starter den nye programperiode og afslutter den gamle programperiode, hvor de sidste projekter er ved at lukke ned, siger Hanne Edelweiss Beckert.

Hun er chefkonsulent hos Regional Udvikling i Region Sjælland og arbejder administrativt med Interreg-programmet.

Konferencen er arrangeret af EU's støtteprogram Interreg Deutschland-Danmark. Region Sjælland er en af partnerne bag programmet, og det er regionsrådsformand Heino Knudsen (S), som byder velkommen til konferencen. Herudover taler Claus Christian Claussen, minister for justits, Europa og forbrugerbeskyttelse i Slesvig-Holsten og Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S), Region Sjælland, holder åbningstale ved Interreg-konferencen i dag. Arkivfoto: Anders Knudsen

- Der er godt 300 tilmeldte. Det er partnere fra Region Sjælland og Syddanmark og fra store dele af Slesvig-Holsten. Det er en skøn blanding af aktører, politikere og interessenter, siger Hanne Edelweiss Beckert.

Kræftforskning og sundhedsgadgets

På konferencen viser projektaktører deres projekter frem og de resultater, de har opnået i den forløbne periode.

- Der har været en masse projekter. Region Sjælland har blandt andet været involveret i nogle kræftforskningsprojekter, et projekt, der hedder Nordic Health, som var en stor succes, hvor man med forskellige gadgets og ure målte forskellige livsfunktioner både hos raske borgere og patienter for at undersøge, hvordan man kan forbedre sundhedstilstanden. Der har også været en masse projekter på uddannelsesområdet og kulturområdet, fortæller Hanne Edelweiss Beckert.

I sidste programperiode fra 2014-2020 var der 670 millioner kroner i støttepuljen.

- Så vi er rigtig godt tilfredse med, at der er flere penge i puljen i den nye programperiode, for udspillet fra EU-Kommissionen var i første omgang, at alle Interreg-programmerne skulle reduceres med 20 procent på grund af Brexit, siger Hanne Edelweiss Beckert.

Interreg

Interreg er en serie programmer, der gennem tildeling af økonomisk støtte skal styrke samarbejdet mellem regioner på tværs af grænser i EU.

Det er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Region Sjælland er med i tre Interreg-programmer: Deutschland-Danmark, Øresund-Kattegat-Skagerrak samt South Baltic.

Når Region Sjælland bruger tid og kræfter på det dansk-tyske samarbejde er det fordi, samarbejdet, er vigtigt for at sikre vækst og udvikling i regionen og fordi samarbejdet kan være med til at indfri de mange potentialer, som Femern Bælt-tunnellen bringer med sig.

På indholdssiden er der et styrket fokus på det grønne område som cirkulær økonomi, energi og klimabeskyttelse i det nye program. Men langt det meste af det, man kunne få penge til i det gamle program, vil man også kunne få støtte til i det nye program.

- Vi har stadig fokus på innovation, uddannelse, turisme, kultur og opbygning af den funktionelle region, siger Hanne Edelweiss Beckert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgernære projekter

Som noget nyt bliver der oprettet en borgerprojekts fond, som er en fond, hvor man kan søge midler til borgernære projekter.

- Man kan søge helt op til 100.000 euro til et borgernært projekt på tværs af grænsen. Det kan også godt være bittesmå projekter. Der bliver også en transportpulje, så hvis en skoleklasse fra Nykøbing vil mødes med en skoleklasse i Tyskland, kan de sende en ansøgning ind om at få deres transport dækket, siger Hanne Edelweiss Beckert.

Hvis en skoleklasse fra Nykøbing vil mødes med en skoleklasse i Tyskland, kan de sende en ansøgning ind om at få deres transport dækket.

Hanne Edelweiss Beckert, chefkonsulent, Region Sjælland

Derudover er der i det nye program gjort en indsats for at gøre det nemmere at være ansøger og nemmere at skrive en ansøgning og afrapportere.

Man skal være mindst en dansk og en tysk partner for at få støtte. Der ydes støtte med op til 65 procent af det samlede projekts pris.

Programperioden løber frem til i2027.

Du kan læse mere på www.interreg-de-dk.eu

  • Region Sjælland har fokus på at udvikle Femern-regionen frem mod åbningen af Femern Bælt-tunnellen i 2029. Interreg-midlerne kan være med til at sætte skub på udviklingen på tværs af landegrænserne. Visualisering: Femern A/S
  • Regionsrådsformand Heino Knudsen (S), Region Sjælland, holder åbningstale ved Interreg-konferencen i dag. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken