Annonce
Anden verdenskrig

9. april: Kunne det være gået anderledes?

Tyske fly over København nedkaster papiret med OPROP! Foto: Tage Christensen/Scanpix/arkiv

Militærhistoriker: - Vi kunne have fået smadret København

Det tyske angreb på Danmark og Norge 9. april 1940 var en storstilet aktion, der inddrog både hær, flåde og luftvåben og indebar samtidige angreb fra Gedser til Narvik. Hovedformålet var at skaffe flåden baser i Norge med adgang til Atlanterhavet.

Det indgik i planerne, at de tyske styrker i Norge også skulle forsynes via luften, og på grund af flyvemaskinernes begrænsede rækkevidde, spillede flyvepladsen i Aalborg en central rolle.

Aktionen, der havde kodeordet "Weserübung", fik i 1994 en grundig beskrivelse i en bog af samme navn af den tyske militærhistoriker Hans-Martin Ottmer.

Ottmer havde regnet sig frem til, at hvis vi 9. april havde sprængt broerne over de jyske ådale, havde tyskerne ikke haft tilstrækkelig ingeniørkapacitet til at genoprette forbindelserne tidsnok til at opretholde forsyningslinjen til Norge via Aalborg.

Ifølge Ottmer ville konsekvensen have været, at invasionen af Norge var slået fejl, og at krigen derfor kunne have fået et andet forløb.

Kontant afregning

Vi har bedt den fremtrædende militærhistoriker og tidligere officer Michael H. Clemmesen om en kommentar til Ottmers beregninger.

Svaret er kort og kontant:

- Virkningen ville have været, at København med sikkerhed var blevet ødelagt, svarer Michael H. Clemmesen i en mail og fortsætter:

- Alle jernbanebroer og nye vejbroer i hele landet var forberedt sprængt, alle færger var forberedt sænket, alle snævre fjorde og havneindløb var forberedt spærret, alle væsentlige jyske jernbanestationer var forberedt ødelagt. DSB-personel og grænsegendarmeri var uddannet, og sprængstofdepoterne på plads. Alt havde været forberedt gennem 40 år. Det ville have taget tyskerne mange uger at gøre Jylland klar igen.

- Norgesfelttoget ville være blevet vanskeligere, men resultatet uændret på grund af britisk militær amatørisme og på grund af, at de allierede styrker under alle omstændigheder ville være blevet evakueret efter katastrofen i maj.

Annonce

De mørke fugle fløj

Vi spurgte også, om den danske ledelse var opmærksom på muligheden for, at København ville blive bombet. Og Clemmesens svar er ligeså kontant:

- Ja, det vidste både Munch og Herluf Zahle, gesandten i Berlin, der kendte til den tyske planlægning fra foråret 1917, hvor København ville være bombet for langt mindre.

Michael H. Clemmesen refererer her til tyske planer fra Første Verdenskrig om at gennemføre bombninger fra zeppeliner-luftskibe og vandflyvere.

- Men 9. april blev alle andre mindet om det af de tyske bombefly over hovedstaden. Både vi selv og tyskerne vidste i øvrigt godt efter 1807, at hvis man skulle have danskerne til at give op, bombede man København. I øvrigt havde tyske bombefly godt et halvt år tidligere smadret Warszawa, påpeger Michael H. Clemmesen.

Han tilføjer, at hvis nordmændene havde bemandet kystforterne i fjordene, udlagt kontrollerede minespærringer samt indrettet de nye flyvepladser i Kristiansand og Stavanger til forsvar og ødelæggelse, havde Weserübung Nord været uigennemførlig og udelukket.

Annonce
Annonce
Lokal nyt

En 22-årig dansk mand er anholdt efter skyderi i Fields

Annonce
landsstævne

AFSLUTNING MED MANÉR: CARPARK NORTH, POPMUSIK OG GAMLE DANSKE SANGE

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

OMBYGNING AF HAVNEBYGNING SKAL I UDBUD

Særlige steder

SÆRLIGE STEDER: KALLØGRÅ

Erverv

HØJE BRÆNDSTOFPRISER PRESSER TURISTBUSSER

landsstævne

GYMNASTIK OG LANDSSTÆVNE FRA FØDSLEN

Udligning

LOLLAND FÅR UDLIGNINGSLUSSING

landsstævne

KLAPSALVERNE BLEV VED OG VED

Lokal nyt

PERSON SLAP USKADT FRA FALD NED AD MØNS KLINT

Femern

FEMERN-FOLK FEJREDE ENDEN PÅ STREJKE

Guldborgsund

EN HJÆLPENDE ARKITEKTHÅND FRA AARHUS TIL SAKSKØBING

Folkemøde

HJEMLØSE: FÆRRE I BYERNE, FLERE PÅ LANDET

landsstævne

MOR PÅ ET HOLD OG DATTER PÅ ET ANDET

Revy

REVY GØR GRIN MED DAGENS DANMARK, OG DER ER NOK AT GRINE AD

landsstævne

MED HØJSKOLE TIL LANDSSTÆVNE

Annonce
Kultur

PAKHUS ERODERER

Erhverv

DET SKAL IKKE VÆRE SÅ SIKKERT, SÅ DET BLIVER KEDELIGT

landsstævne

CYKLEDE FRA LOLLAND TIL LANDSSTÆVNE

Guldborgsund

UTILFREDS MINKAVLER: DET HANDLER OM RETFÆRDIGHED

Femern

STREJKENDE PÅ FEMERNBYGGERIET GENOPTAGER ARBEJDET

Beskæftigelse

UDVALGT: DER ER LEDIGE TIL SOMMERJOB

Fjernvarme

VARMESTRIDEN KOMMER IKKE I HØJESTERET

Maribo

- INTET ER SIKKERT, NÅR DET GÆLDER PLANTER

Annonce
Annonce