Annonce
Guldborgsund

ADELGADE BLEV TIL KONGENS NYTORV

Tusindvis af mennesker besøgte Nysted i weekenden og omdannede Adelgade til en lille udgave af Kongens Nytorv. Foto: Claus Hansen
Tusindvis af mennesker har besøgt julemarkeder over hele kommunen i den forgangne weekend. Flere steder har man genopfrisket gamle traditioner, og kreative mennesker, der ofte bruger dagene i værkstedet, har fået fyldt det sociale behov op. Samtidig er julemarkederne vigtige for at skabe liv i de små bysamfund.

GULDBORGSUND: Der har ikke været 10 sekunders ro på kælkebakken på Skibbrostræde i Nysted. Børn og barnlige sjæle har stort set uden pauser kuret ned ad den interimistiske kælkebakke på de grønne og blå numseslæder, ligesom byens børn gjorde i gamle dage.

I det hele taget havde julemarkedet i Nysted skuet 50 år tilbage i tiden og genopfrisket traditionerne. Overvældende mange beboere åbnede portene til deres små baggårde og åbenbarede en helt ny og skjult side af byen.

Vi har haft tusindvis af gæster i Nysted hen over weekenden.

Kirstine Korsgaard, Eventyrlige Nysted.
Beboerne på Adelgade havde åbnet portene til deres baggårde og afsløret en hidtil skjult side af Nysted. Foto: Claus Hansen
Kælkebakken var yderst populær hos både børn og voksne. Foto: Claus Hansen
Julemarkedet har i de seneste mange år holdt sig til især Gammel Torv. I år rykkede det ud af torvet, og det var enormt populært hos både handlende og sælgere. Foto: Claus Hansen

- Vi har haft tusindvis af gæster i Nysted hen over weekenden, forklarer Kirstine Korsgaard fra Eventyrlige Nysted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besøgende har sammenlignet det at køre igennem Adelgade med at forcere Kongens Nytorv i København, og allerede tidligt på lørdagen bekendtgjorde flere stadeholdere, at de simpelthen var løbet tør for både gløgg og æbleskiver.

-  Det har været en fuldstændig overvældende og fantastisk weekend. Det er første gang, at vi har de her åbne porte, imens vi har arrangeret julemarkedet, og det er uden sammenligning fra de tidligere år, hvor det har været noget mindre og primært på Gammel Torv. Vi er vildt trætte, men vi er klar til at gøre det igen næste år, forklarer hun.

Usynligt blæk

Inde i det gamle rådhus havde selveste julemanden indrettet et midlertidigt kontor, og børn kunne kigge forbi og notere deres juleønsker med usynligt blæk.

På Det gamle rådhus i Nysted havde julemanden indrettet kontor. Elliot fik hjælp til at notere en Play Station 5 på sin ønskeliste. Foto: Claus Hansen

En af dem var Elliot, som bad julemanden om hjælp til at stave til en Play Station 5. Heldigvis var julemanden helt bekendt med den slags moderne spillemaskiner, og sammen fandt de ud af det.

Det har virkelig været travlt. Men om lidt begynder vi at rydde op, og når vi har gjort det, tager vi den sidste tur ned ad kælkebakken og slutter det hele af med en øl.

Kirstine Korsgaard, Eventyrlige Nysted

Omkring julemanden havde flere end 67 stadeholdere samlet sig på torve og i baggårde. Det skaber et fællesskab, at man hjælper hinanden med at trække folk her til byen. Og vi har oplevet en meget stor interesse for at være med til både at lave aktiviteter og sponsorere.

- Det er virkelig rørende, hvor meget de har gjort ud af det.

Kirstine Korsgaard har i løbet af weekenden haft sin egen stand, imens hun har hjulpet med de udfordringer, der helt givet ville komme. Eksempelvis et par elektroniske nedbrud.

- Det har virkelig været travlt. Men om lidt begynder vi at rydde op, og når vi har gjort det, tager vi den sidste tur ned ad kælkebakken og slutter det hele af med en øl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ny indstilling

Cirka 24 kilometer fra Nysted var der i Idestrup Hallen en garanti for at komme i øjeblikkelig julestemning alene ved synet af glimtende julekugler, juledekorationer og oven i købet stadeholdere udklædt et gennemført nissedamekostume.

- Det er meget velbesøgt i år. Jeg er hvert år vildt fascineret over den høje standard, de forskellige stande har. Og det er også årsagen til, at det altid er spændende at komme forbi og se markedet. For det er nye ting, de har med hvert år, forklarer Lis Djernæs, der er initiativtager til julemarkedet.

En af deltagerne er John Hansen, der i de seneste 10 år har solgt ud af sit keramik. Han og hans kone kommer for hyggen, for morgenmaden til udstillerne og for det sociale samvær.

- Hvad skulle vi dog have siddet derhjemme og kigget ud på sneen i dag for, spørger han.

Lis Djernæs og Margit i baggrunden er initiativtagere til Idestrup Julemarked. De sælger selv henholdsvis patchwork og papirhåndarbejde. Foto: Maria Glasius Lange 


Det er meget velbesøgt i år. Jeg er hvert år vildt fascineret over den høje standard, de forskellige stande har. Og det er også årsagen til, at det altid er spændende at komme forbi og se markedet.

Lis Djernæs, initiativtager til Idestrup Julemarked

Når man er på et marked, er det som om, at hjernen skifter indstilling. Man er på, og man er klar til at snakke med de forbipasserende. Det er næsten som om, at man taler et andet sprog med folk, end man gør til hverdag, mener han.

- Det er lige dele for hyggens skyld, som for at sælge. Jeg er nødt til at sælge noget, for at kunne lave noget nyt. Ellers bliver det bare smidt ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Støtter de små markeder

Ved siden af ham står Fritze Friis-Thorsen, som driver gårdbutikken Frisenlund lidt uden for Systofte. Hun bliver rørt og fælder en tåre, da hun hører, at flere af de andre damer ved boderne har anbefalet mig at kigge forbi hendes stand.

- Det er jo mit hjertebarn. Der er så mange søde damer her.

Fritze Friis-Thorsen er indehaver af Frisenlund Living, der er indrettet på en stor gård mellem Systofte og Sønder Vedby. Hun har fået stor ros for sin stand i år. Foto: Maria Glasius Lange

Hendes butik er indrettet i et forhenværende karlekammer på en stor gård, og de har valgt at indrette butikken som en lejlighed med møbler og interiør, der alt sammen kan købes.

- Det meste er lokalt. Hyacinterne er fra Lolland, og granen er fra Hannoverskoven. Og er det ikke lokalt, så er det dansk produceret, forklarer hun, der er med på julemarkedet for første gang.

Det var lidt et sats, men der har været mange mennesker forbi og rost mine ting. Og det har bestyrket mig i, at det var rigtigt. Jeg kunne sagtens have valgt nogle af de helt store markeder, men her er jeg med til at bidrage til det lokale samfund. Det er virkelig vigtigt at få gang i den lokale handel. Ellers er der bare ingen butikker.

  • NYS Julemarked, Nysted
    Tusindvis af mennesker besøgte Nysted i weekenden og omdannede Adelgade til en lille udgave af Kongens Nytorv. Foto: Claus Hansen
  • NYS Julemarked, Nysted
    Beboerne på Adelgade havde åbnet portene til deres baggårde og afsløret en hidtil skjult side af Nysted. Foto: Claus Hansen
  • NYS Julemarked, Nysted
    Kælkebakken var yderst populær hos både børn og voksne. Foto: Claus Hansen
  • NYS Julemarked, Nysted
    Julemarkedet har i de seneste mange år holdt sig til især Gammel Torv. I år rykkede det ud af torvet, og det var enormt populært hos både handlende og sælgere. Foto: Claus Hansen
  • NYS Julemarked, Nysted
    På Det gamle rådhus i Nysted havde julemanden indrettet kontor. Elliot fik hjælp til at notere en Play Station 5 på sin ønskeliste. Foto: Claus Hansen
  • Lis Djernæs og Margit i baggrunden er initiativtagere til Idestrup Julemarked. De sælger selv henholdsvis patchwork og papirhåndarbejde. Foto: Maria Glasius Lange 
  • Fritze Friis-Thorsen er indehaver af Frisenlund Living, der er indrettet på en stor gård mellem Systofte og Sønder Vedby. Hun har fået stor ros for sin stand i år. Foto: Maria Glasius Lange
Annonce
Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster