Annonce
Erhverv

ADVOKATER DELER SIG OP

Partnerne i Advokatfirmaet Drachmann deler sig op, og fra 1. oktober vil WTC Advokaternes logo være at finde på facaden af bygningen på Skolegade 24 i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
fire partnere har besluttet at splitte sig op for at gå forskellige veje.

Fra 1. oktober sker der store ændringer i Advokatfirmaet Drachmann på Skolegade i Nykøbing.

De fire partnere i advokathuset, der hovedsageligt tager sig af erhvervsjuridiske emner og erhvervsrådgivning, har efter modne overvejelser besluttet at dele sig op.

Advokat og partner Lone Rømø fraflytter advokathuset i Skolegade, og hun medtager navnet ”Drachmann”. Hun vil herefter drive advokatvirksomhed i Nykøbing og Nakskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Advokat og partner Sissel Victoria Egede-Pedersen fraflytter også Skolegade 24 og skal drive advokatvirksomheden Alares Advokatfirma fra lokaler i Nykøbing.

Advokaterne og partnerne Morten Jensen og Morten Ammentorp bliver på adressen i Skolegade 24 sammen med advokat Michelle Ljungstrøm, advokatfuldmægtig Emma Mølgaard Borre, advokat Anders Brøndtved og otte advokatsekretærer.

Fra 1. oktober indtræder Morten Ammentorp og Morten Jensen som partnere i Nordsjællands største advokatfirma WTC Advokaterne, hvorefter advokatkontoret i Skolegade 24 drives videre som en del af WTC Advokaterne.

- Vi har haft nogle drøftelser om strategi, og hvilken vej vi ville gå. Vores branche udvikler sig hele tiden, og Morten Ammentorp og jeg ville gerne gå i en hardcore erhvervsretning, og nogle ville gerne prøve at arbejde for sig selv og ikke være del af en større forretning. Og vi har så valgt stille og roligt at gå i de retninger, vi rent strategisk hver især synes var det rigtige for os, siger Morten Jensen.

Vi har valgt stille og roligt at gå i de retninger, vi rent strategisk hver især synes var det rigtige for os.

Morten Jensen, advokat og partner, Advokatfirmaet Drachmann

Uenige om retningen

Det har været vigtigt for de fire partnere at finde en løsning, hvor de bedst kan varetage deres klienters behov, fortæller Sissel Victoria Egede-Pedersen.

- Vi har været uenige om, hvordan vi skulle drifte virksomheden i en længere periode, og nu har vi fundet en løsning, som giver værdi til os hver især. Så vi har indgået en mindelig løsning, hvor vi kommer videre hver især og kan drifte vores virksomheder og varetage vores klienters behov, siger Sissel Victoria Egede-Pedersen.

Hun starter Allaris Advokatfirma op 1. oktober og vil i god tid inden sende information ud om den nye adresse.

- Jeg starter småt med at være mig selv. Jeg er superspændt på det, fordi det er noget helt nyt, men jeg er meget fortrøstningsfuld om, at det nok skal komme til at gå godt, siger hun.

I Allaris Advokatfirma kommer hun til at beskæftige sig med retssagsbehandling og erhvervsrådgivning, som hun hidtil har gjort.

- Jeg har en god kombination af erhvervsklienter, som jeg hjælper med lidt af hvert, og privatklienter, der har brug for en advokat. Det behøver ikke være en retssag, men hvis man er uvenner med nogen, kan det være rart at have en advokat med på sidelinjen, og det er sådan noget, jeg hjælper med, siger Sissel Victoria Egede-Pedersen.

Alle klienter beholder deres nuværende advokat og sagsbehandlere både før og efter 1. oktober.

- Vores udgangspunkt er, at vi fortsætter de sager og klienter, vi hver især har. De klienter, der har betroet os en sag, får den stadig løst med præcis den samme medarbejder. Også efter 1. oktober, siger Morten Jensen.

Alle advokater og øvrige medarbejdere kan i øvrigt kontaktes på de nuværende telefonnumre og mailadresser, også efter 1. oktober.

Drachmann

  • Advokatfirmaet Drachmann blev grundlagt i Nykøbing i 1900 af sagfører C. Toxværd, der i 1921 optog sagfører Viktor Larsen som medejer.
  • Siden har advokatfirmaet taget navn efter landsretssagfører Poul Drachmann, der blev medejer i 1953 og virkede som advokat til 1990.
  • 1. september 2018 overtog Drachmann Advokatfirmaet Svend Kinch i Nakskov.
  • I dag har Advokatfirmaet Drachmann fire partnere: Morten Jensen, Morten Ammentorp, Lone Rømø og Sissel Victoria Egede-Pedersen.
  • Nyk Drachmann 2
    Partnerne i Advokatfirmaet Drachmann deler sig op, og fra 1. oktober vil WTC Advokaternes logo være at finde på facaden af bygningen på Skolegade 24 i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster