Annonce
Lolland

AFTALE PÅ PLADS: VARMESTRIDEN PÅ PAUSE

Refa MSK skal nu igen levere varme til Maribo Varmeværk. Arkivfoto: Anders Knudsen
Samarbejdet mellem Refa MSK og Maribo Varmeværk er genetableret. Fredag blev der åbnet for hanerne.

LOLLAND: To års bitter strid kan være ved at være slut.

Fredag klokken 10 blev varmeforsyningen mellem Refa MSK og Maribo Varmeværk åbnet på ny, og klokken 10.15 var varmelevering fra MSK en realitet. Det bekræfter begge parter, som oplyser, at der torsdag blev indgået en midlertidig aftale, som løber i tre og en halv måned - til 31. marts klokken 15.

Aftalen skaber glæde i begge lejre efter lang tids ævl, kævl og stridigheder ovenpå, at Refa MSK for knap to år siden gik i rekonstruktion og stoppede leveringen af varme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nok er den nye aftale midlertidig, men den skaber håb om en permanent løsning. Det står således direkte i aftalen, at den er indgået "med henblik på at afslutte tvisterne mellem parterne".

De er således nu ved at aftale en række møder i januar, hvor en endelig aftale kan forhandles på plads. Skinnerne er også lagt i den nye aftale, hvor der er oplistet fem mål for en sådan permanent aftale. Den skal sikre:

1. Forsyningssikkerhed til varmeaftagerne.

2. En ensartet varmepris, der er uafhængig af, på hvilket produktionsanlæg fjernvarmen er produceret.

3. En fuldstændig og kontrolleret nedbringelse af den nuværende gæld i MSK - den er ultimo 2022 på 57 millioner kroner - inden 2029.

4. Reel indflydelse for varmeaftagerne på MSK.

samt

5. Tilvejebringe en langsigtede strategi for fremtidens varmeforsyning på Midtlolland. Strategien skal blandt andet sikre optimal udnyttelse af overskudsvarme fra blandt andet fremtidige power-to-x-anlæg på Lolland.

Optimisme på begge sider

Formændene for både Maribo Varmeværk og Refa MSK tror på, at det er muligt at lave en sådan endelig aftale.

- Det her er grundlaget for, at vi kan komme videre og lave en endelig, langsigtet aftale. Frem til udgangen af marts giver vi hinanden en chance for at komme i hus, og kan vi det, er der ikke brug for retssager. Og jeg er positiv, for vi har haft en rigtig god stemning. Vi har krydset nogle klinger og haft nogle rigtig gode snakke i fred og fordragelighed, og der er god vilje fra alle sider. Så jeg tror på, at vi kan lave en endelig aftale, siger Erik Holsko fra Maribo Varmeværk.

Vi har krydset nogle klinger og haft nogle rigtig gode snakke i fred og fordragelighed, og der er god vilje fra alle sider. Så jeg tror på, at vi kan lave en endelig aftale.

Erik Holsko, formand for Maribo Varmeværk

- Det tror jeg også på, siger hans modpart hos Refa MSK, Henning Tønning.

- Jeg fornemmer, der er vilje til at komme videre nu. Og nu har vi mulighed for de næste tre-fire måneder at få testet tingene af og se, hvordan det fungerer - hvad fungerer godt, og hvad fungerer ikke godt, og hvad skal vi arbejde videre med? Vi holder fast i hinanden, så vi kan få lavet en langsigtet aftale. Og jeg er meget glad for det det her. Jeg har arbejdet på det i et års tid i vores eget system, tilføjer han.

Her og nu glæder de sig over den første, midlertidige aftale. Når Refa MSK kan afsætte varme til Maribo Varmeværk, kan Refa MSK nemlig drives mere optimalt og tjene flere penge på at sælge den elektricitet, værket også producerer, hvilket kan være med til at sikre, at Refa MSK's to andre kunder - Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Lolland Varme - kan få billigere varme.

Og aftalen er også god for Maribo Varmeværk.

- For kunderne i Maribo betyder det, at vi undgår yderligere prisstigninger. Med de priser, der er på træpiller, ville vi formentlig skullet have løftet prisen endnu mere næste år. Og det er da væsentligt, at vi undgår det. Det kommer alle til gode, siger Erik Holsko og forklarer, at Maribo Varmeværk med aftalen skal betale en lidt lavere pris for varmen end den, Maribo Varmeværk selv ville kunne producere til.

  • Sak REFA Energi 7
    Refa MSK skal nu igen levere varme til Maribo Varmeværk. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk