Annonce
Guldborgsund

AMBITIØS UDVIKLINGSPLAN ER KLAR FOR FÆRGEHAVN

Udviklingsplanen rummer forslag til et 72-værelsers hotel på Gedser Havn, som er inspireret af molens og Remisens struktur og form, og som afspejler et skib, der ligger til kaj. Illustration fra prospektet
Ny udviklingsplan, som skal skabe liv og aktivitet på Gedser Havn, rummer både forslag til hotel, udsigtstårn, husbåde og hytter.

GEDSER: En stor del af Gedser Havn ligger i øjeblikket øde hen.

Men det skal der laves om på. Derfor har ejeren af havnen, Scandlines, indgået et offentligt-privat partnerskab med Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster og Visit Lolland-Falster om at udvikle havnen.

Parterne har bedt arkitektfirmaet Schønherr om at udarbejde en udviklingsplan, og den er nu klar. Der er tale om et prospekt, som har til formål at tiltrække investorer og erhverv, som vil være med til at udvikle Gedser Erhvervshavn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udviklingsplanen indgår i Guldborgsund Kommunes strategiplan for hele destination Sydfalster og tager blandt andet udgangspunkt i de historiske bygninger. Planen byder på forslag til blandt andet hotel, udsigtstårn, grønne korridorer, husbåde og hytter, der over en årrække kan puste nyt liv i Gedser.

Gedser Stationsbygning er tænkt ind i projektet for et hotel, hvor stationsbygningen skal indgå som en integreret del. Illustration fra prospektet

- Mange af de forudsætninger, som skal være til stede for at tiltrække investorer og dermed udvikle et attraktivt miljø, findes i Gedser. Der er vand til alle sider, lystbådehavn, Nordens sydligste punkt, fantastisk lys, nærhed til feriebyen Marielyst for blot at nævne nogle. En investering i Gedser Havn vil påvirke udviklingen positivt, da liv og arbejdspladser forhåbentlig vil være et ekstra incitament til at bosætte sig i Gedser, siger Ole K. Larsen (V), formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.

Mange af de forudsætninger, som skal være til stede for at tiltrække investorer og dermed udvikle et attraktivt miljø, findes i Gedser.

Ole K. Larsen (V), formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget

Hotel med 72 værelser

Om et hotel på Gedser Havn lyder visionen i udviklingsplanen:

”Et hotel på Østre mole i Gedser vil ligge på en af de mest unikke placeringer i Danmark. Hotellet på Nordens sydligste punkt, vil markere sig som et fyrtårn for hele Falster, men også blive et pejlemærke for Østersøen og trafikken mellem Norden og Europa”.

Gedsers stationsbygning fra 1886 indgår også i planerne for hotellet, der skal rumme 72 værelser.

”Gedser Stationsbygning ligger som kulturhistorisk minde og skal i fremtiden omdannes til at være en integreret del af hotellet (…) Stationsbygningen bliver ankomstpunkt for hotellet og skal udvikles til at blive mødested mellem hotellets gæster, kulturelle aktiviteter og kommercielle aktører”, som det hedder i prospektet.

Derudover skal der bygges et hævet fundament, som skal sikre hotellet mod havvandsstigninger og stormflod.

Udviklingsplan

Frem mod foråret 2023 skal Guldborgsund Kommune udvikle og realisere en overordnet plan for hele Sydfalster som samlet turistdestination kaldet ”Destination Sydfalster”

Arkitektfirmaet Schønherr har nu lavet en udviklingsplan, et såkaldt prospekt, som skal tiltrække investorer.

Et grundelement i udviklingsplanen er klimasikring mod fremtidige havvandsstigninger og stormflod.

Prospektet indeholder blandt andet forslag til:

  • Et hotel i fire niveauer på 72 værelser.
  • Husbåde i havnebassinet.
  • Hytter til udlejning langs diget og på strandbredden øst for havnebassinet.
  • Grønne korridorer, som åbner området op og binder det sammen med resten af byen.
  • Et 15 meter højt udsigtstårn på spidsen af Østre Mole.
  • Et rundt strandbord på 12 meter i diameter på stranden øst for havnen som samlingssted for borgere og turister.
  • Et samlingssted placeret mellem Havnens Hus og Redningsstationen.
  • Ombygning af eksportstalden til erhvervslokaler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Husbåde og hytter

Med hensyn til havnebyen skal der ifølge udviklingsplanen etableres forskellige overnatningsmuligheder, som omfatter en serie husbåde i havnebassinet, såkaldte fiskerhuse langs diget mod nordøst og strandhuse på strandbredden øst for havnebassinet. Derudover skal Havnens Hus udvikles til at være samlingspunkt for gæsterne.

En stor del af den østlige del af Gedser Havn ligger i dag øde hen. Foto: Anders Knudsen

Udviklingsplanen rummer også forslag til et 15 meter højt udsigtstårn på Østre mole mellem Scandlines’ færger og Havnebyen.

- På Lolland-Falster er vi godt i gang med at skabe en turismedestination i international liga med bæredygtighed for øje. I det arbejde er Nordens Syd, altså Gedser, en meget vigtig brik. Vi har her muligheden for at udvikle endnu flere naturnære oplevelser uden for sæsonen og ikke mindst skabe vækst og udvikling i området baseret på nye og flere overnatningsmuligheder af høj kvalitet. Alt sammen med respekt for Gedsers unikke natur og kulturhistorie, siger Lindy Kjøller, destinationschef i Visit Lolland-Falster.

Med udviklingsplanen ønsker de fire samarbejdspartnere at udvikle Gedser Havn i respekt for de historiske bygninger og kulturhistorien. Illustration fra prospektet
Artiklen fortsætter efter annoncen

I respekt for historien

Gedser Havn blev anlagt i 1903, da de første dampfærger sejlede med post til Tyskland. I dag sejler Scandlines hydridfærger med rotorsejl mange gange dagligt mellem Gedser og det europæiske fastland.

Scandlines benytter dog kun den vestlige del af havneområdet, mens størstedelen af den østlige del giver mulighed for at skabe et havneområde, hvor aktivitet, erhverv og turisme kan gå hånd i hånd.

- Vi vil gerne udnytte de eksisterende bygninger og skridt for skridt udbygge havneområdet med respekt for stedets kvaliteter og Gedsers beboere, siger Anette Ustrup Svendsen, Scandlines’ kommunikationschef.

  • gedser_havn2
    Udviklingsplanen rummer forslag til et 72-værelsers hotel på Gedser Havn, som er inspireret af molens og Remisens struktur og form, og som afspejler et skib, der ligger til kaj. Illustration fra prospektet
  • gedser_havn1
    Gedser Stationsbygning er tænkt ind i projektet for et hotel, hvor stationsbygningen skal indgå som en integreret del. Illustration fra prospektet
  • 33-TEM-Havne-F-Gedser havn4
    En stor del af den østlige del af Gedser Havn ligger i dag øde hen. Foto: Anders Knudsen
  • gedser_havn3
    Med udviklingsplanen ønsker de fire samarbejdspartnere at udvikle Gedser Havn i respekt for de historiske bygninger og kulturhistorien. Illustration fra prospektet
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse