FEMØ/KRAGENÆS: Det skulle gå hu hej med en ansøgningsfase på blot 14 dage, da Lolland Kommune sidste år søgte om at få del i Trafikstyrelsens pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger.
I december fik kommunen tilsagn om 25 procent af udgifterne - 26,7 millioner kroner - til udskiftning af femøfærgen, men den politiske accept af projektet, og hvordan kommunen finder de resterende 80,1 millioner kroner til den nye færge, har været uafklaret.
Politikerne i klima-, teknik- og miljøudvalget har nu behandlet sagen og anbefaler byrådet at sige ja. Konkret ved at give en anlægsbevilling på 106,8 millioner kroner - og at kommunens egenbetaling finansieres ved at optage et lån på 80,1 million kroner.
- Nu må vi se, hvad resten af byrådet siger, siger udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V).
Levetid på 30 år
Ifølge en analyse lavet af konsulentfirmaet Cowi antages levetiden for færger at være 30 år, hvorefter de er modne til enten udskiftning eller en investering i levetidsforlængelse. Lolland Kommunes færger er mellem 20 og 34 år gamle.
Der er ofte driftsforstyrrelse på "Femøsund" på grund af tekniske problemer. Endvidere er der store kapacitetsproblemer i sommerperioden, og med en alder på 25 år er femøfærgen ved at være klar til udskiftning.
Landbrug på småøerne, som drives af landmænd fra fastlandet, stiller desuden store krav til færgekapaciteten, da der jævnligt flytter maskinparker til og fra øen. På grund af landbrugsmaskinernes størrelse må fejøfærgen så sættes ind.
Standardfærger
Det kan en ny elfærge efter Færgesekretariatets standardfærgekoncept formentlig afhjælpe. Desuden vil en ny femøfærge give en forventet CO2-reduktion på 23.300 ton årligt, hvilket er en emissions-reduktion i størrelsesordenen fra 85 til næsten 100 procent i forhold til den nuværende dieselfærge.
Inge-Lise Bisted, formand for Femø BeboerforeningVi er spændte på processen. Færgen er jo ikke udviklet endnu, og drivmidlet er heller ikke på plads. Vi ønsker os driftssikkerhed.
Formanden for Femø Beboerforening, Inge-Lise Bisted, er behersket i sin begejstring og nøjes med at kalde muligheden for en ny femøfærge for interessant.
- Vi er spændte på processen. Færgen er jo ikke udviklet endnu, og drivmidlet er heller ikke på plads. Vi ønsker os driftssikkerhed, understreger øboen.
Og det er noget, også overfartsleder Max Møller Christensen vægter, forsikrer han.
Færgeudspil her i maj
Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fra Det fælles Færgesekretariat oplyser, at det er endt med, at seks kommuner - deriblandt Lolland - har fået tilskud, og nogle kommuner venter nu på at søge en ny pulje her før sommerferien.
PensionDanmark og Odense Maritime Technology (der før var Lindøværftets tegnestue, red.) er valgt til at samarbejde med Færgesekretariatet om at udvikle en ny standardiseret færgeløsning til de danske småøer og mindre overfarter.
- Der er skudt 1,5 milliarder kroner i projektet med de grønne færger, og en skabelon for en indkøbsaftale vil være klar i denne måned. De standardiserede færger vil have samme skrog, propel og stabilitet, men kan apteres forskelligt, og aftalen skal de enkelte kommuner så udfylde, så færgen passer til de lokale forhold. Måske med en større bro, eller efter om det mest skal være en turistfærge eller en pendlerfærge, nævner Jan Fritz Hansen som eksempler.
- Hvordan de enkelte færger skal være, kommer i høring hos øboerne og blandt personalet, og der vil blive udviklet på færgen frem til sommeren 2023, og jeg venter, at den første er sejlklar i slutningen af 2024, tilføjer sekretariatslederen.
Til service i Bangladesh?
Færgerne skal i udbud, og Jan Fritz Hansen siger, at han håber, at et dansk værft vinder.
- Der må jo komme nogle klausuler i udbudsmaterialet, for vi kan jo ikke sejle færgerne til Bangladesh, når de skal til service.
Kommunerne, der er længst i processen med at bestille ny færge, er Kalundborg, Slagelse, Svendborg og Ærø.
Hvis løsningen med en standardfærge bliver for dyr eller ikke lever op til kommunens forventning, kan færgen bestilles et andet sted - og kommunen bevarer tilskuddet, hvis klimatallet for den anden grønne færge er lige så godt.
Det fælles Færgesekretariat
Kommuner med småøer med færgedrift er gået sammen om at etablere Det fælles Færgesekretariat. Sekretariatets hovedopgave er at samordne en del af de færgeopgaver, kommunerne hver især tager sig af med det formål at fremme et løbende samarbejde om drift på færgeområdet, samt tilbyde faglig ekspertise og sparring for herved at billiggøre driften.