Annonce
Kultur

Andrea Vagn Jensen er med på Wichfeld-holdet

Her er det fra venstre Claus Flygare, instruktør Madeleine Røn Juul og skuespiller Andrea Vagn Jensen, der skal spille heltinden og adelskvinden Monica Wichfeld. Foto: Kim Møller Pedersen
Fredag eftermiddag var der audition, og her blev Andrea Vagn Jensen også præsenteret som den professionelle skuespillerinde, der skal prøve kræfter med rollen som adelskvinden og modstandspioneren Monica Wichfeld i efterårets kommende forestillinger.

En ung kvinde og en ung mand. Det var kort og godt, hvad der fredag eftermiddag skulle findes frem til i konfirmandstuen i Vestergade i Sakskøbing, hvor Lykke og Fremgang var på jagt efter ovennævnte "typer" til at spille Monica Wichfelds voksne børn, henholdsvis Varinka og Viggo Wichfeld.

Det skete på baggrund af, at Lykke & Fremgang er i sving med at opsætte forestillingen om den bemærkelsesværdige Monica Wichfeld, som udover at være en adelig kvinde fra den engelske overklasse også endte med at være frue på Engestofte samt en modstandspioner på Lolland under Anden Verdenskrig.

- Forestillingen er samtidig også fortællingen om modstandskampen på Lolland, og vi bliver et hold på fire professionelle skuespillere og dertil cirka 15-20 amatørskuespillere, fortæller forestillingens instruktør Madeleine Røn Juul fredag eftermiddag kort før en audition skal til at starte.

Annonce

Vi bliver et hold på fire professionelle skuespillere og dertil cirka 15-20 amatørskuespillere.

Instruktør Madeleine Røn Juul

Andrea Vagn Jensen som Monica

Inde i konfirmandstuen er også den professionelle skuespiller Andrea Vagn Jensen mødt frem. Andrea Vagn Jensen er en dansk skuespillerinde, der udover mange forskellige engagementer gennem årene eksempelvis blev folkekendt for sin rolle i TV 2-serien Strisser på Samsø, hvor hun spillede overfor Lars Bom. Og hvorfor har Andrea Vagn Jensen så sagt ja til at være med i forestillinger, der kommer til at spille til september/oktober i lokale forsamlingshuse?

- Jeg blev lokket, lyder det med et smil og en tilføjelse om også at kende instruktør Madeleine Røn Juul i forvejen samt en interesse i den ret så vilde og fantastiske historie, der nu skal rulles ud omkring Monica Wichfeld og hendes dramatiske liv med modstandskamp og meget andet.

Michael Moritzen, søn af Henning Moritzen, skal spille Monica Wichfelds mand Jørgen.

- Claus (Flygare, red.) skal også spille med som fortæller og Monicas ældste søn, tilføjer instruktøren.

Oven på fredagens audition starter øveriet den 1. august og kulminerer med indlagte aktive dage i København de sidste uger op til premieren og de formentlig 12-16 forestillinger over 3-4 uger i efteråret i lokale forsamlingshuse.

- Men nu må vi se, det kan være, det bliver til flere forestillinger. Det ved man aldrig, tilføjer instruktør Madeleine Røn Juul, der glæder sig til at komme ud lokalt og prøve kræfter med de skrå brædder i de helt lokale kulturelle samlingssteder, som forsamlingshusene alle dage har været.

Lykke & Fremgang har tidligere opsat en teaterkrønike om Lolland-Falster, ”Kriser & Kærlighed” og ”Frihed & Velfærd”. Claus Flygare var dramatikeren bag, ligesom han også er ved den nye opsætning af forestillingen om Monica Wichfeld og herunder modstandskampen på Lolland. Planen er, at forestillingen skal spilles i forsamlingshuse rundt på Lolland-Falster i september og oktober. Stykket spilles af en blanding af professionelle skuespillere og teatervante amatører.

Annonce
Annonce
Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Annonce
Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Annonce
Forsiden netop nu
Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Annonce
Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Lokal nyt

SPRUDLENDE ÅBNING MED ILD, TROMMER OG EN MASSE BEVÆGELSE

Annonce
Annonce