Er du studerende? Så er du garanteret også stødt på det bøvl, det kan være, når man skal finde ud af, hvordan SU’en egentlig fungerer. For hvad har du ret til, hvad må du, og hvad er det, du ikke må? Der er mange ting, der har indflydelse på det, du får udbetalt. Først og fremmest er det vigtigt at kende forskel på den SU, du får, mens du er hjemmeboende og den, der gælder, når du flytter hjemmefra og begynder på en videregående uddannelse.
Den SU, du får, mens du bor hjemme, er væsentligt lavere end hvad du senere kan få. Den er afhængig af dine forældres indkomst, og jo højere indkomst, de har, jo lavere SU vil du få udbetalt. Når du er flyttet ud og uafhængig af forældreindkomst, vil SU grundlæggende være den samme sats for alle.
Til gengæld vil der være forskel på, hvor meget du får udbetalt, da det kommer an på din skatteprocent, samt hvor meget arbejde du har ved siden af. Hvis du har arbejdet for meget, kan du risikere at stifte bekendtskab med det, der kaldes (sponseret link) tilbagebetalt SU. Her skal en del af beløbet altså betales tilbage, hvis du har modtaget mere end du er berettiget til.
Hvor meget må du tjene?
Du må tjene op til 13876 kroner hver eneste måned, før du vil blive trukket i SU. Det betyder, at der sagtens kan blive plads til et godt studiejob ved siden af studiet, som du kan bruge til at supplere din indtægt med. Det er der mange, der benytter, både af økonomiske årsager men også fordi, det ser godt ud på CV’et.
Hvis du har tjent for meget ved siden af din SU, er det ikke ensbetydende med, at det hele skal betales tilbage. I stedet vil der blive beregnet på, hvor meget du har tjent for meget ud over den almindelige sats. Der vil altså blive trukket i SU ud fra det, du har tjent for meget – og ikke hele din SU, som du måske er nervøs for.
Til gengæld er der forskellige muligheder, hvorpå du kan undgå at skulle betale din SU tilbage. Hvis du vælger at overføre din indtægt til en pensionsopsparing, vil det ikke gå ind som indtægt på samme måde, og du må tjene mere. Det kan du læse mere om på hjemmesiden. Alternativt kan der skæres i arbejdstimer eller du kan bruge færre SU-klip.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.
Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.
