Annonce
Guldborgsund

Annoncerer kandidatur frem mod 2025

Der er lige knap fire år til næste kommunalvalg, så det er ikke, fordi Casper Schneidereit er ved at hænge valgplakater op. Foto: Claus Hansen

Der er lige knap fire år til næste valg, men første navn er skrevet på stemmesedlen

SUNDBY - Vi kan da mødes i det her hus, jeg går og renoverer, hvis det er okay med dig? Jeg har dog et møde her klokken 12, så det skal helst være før middag, konstaterer Casper Schneidereit tirsdag formiddag, da Folketidendes udsendte vil høre, om han har tid til en snak.

Det er vist meget symbolsk for den driftige mand. Mange jern i ilden, gerne på samme tid, er lidt et grundvilkår, lader det til. Grunden til interessen fra skribenten er endnu et projekt, der er søsat - Casper Schneidereit vil gerne i byrådet. Men valget er da lige netop overstået, tænker den velinformerede læser måske? Ja, Casper Schnei­dereit annoncerer, at han vil vælges ind for Guldborgsundlisten i 2025.

- Det er måske at stramme den lidt, hvis du siger, jeg har planer om at føre valgkamp de næste fire år, for det har jeg bestemt ikke. Men jeg synes, det er fornuftigt at melde ud, at jeg har tænkt mig at stille op. På den måde har folk en reel mulighed for at følge med i, hvad jeg foretager mig i perioden op til valget. Der er så mange, der stiller op og giver den fuld gas i tre måneder op til valget, men sådan har jeg ikke lyst til at være. Man kan sagtens gøre en forskel, selv om man ikke er valgt ind, og det har jeg tænkt mig at gøre, fortæller Casper Schneidereit, der ikke stillede op til kommunalvalget for to måneder siden, da han har en meget ung datter at tænke på.

Udover at eje en del udlejningsejendomme er Casper Schneidereit også uddannet fyrværker, han arbejder som deltidsbrandmand, er far til to, er medejer af et taglægningsfirma i København og en masse andet, der har fortabt sig i skribentens hukommelse. Så hvor i alverden kommer interessen for at lægge timer i det lokalpolitiske arbejde - er der overhovedet timer nok i døgnet?

- Jeg er jo født i Stubbekøbing, og jeg har stadig en masse interesse i, at det går godt i byen. Der er mange ting, jeg allerede nu sidder og kigger på - for eksempel har Nordea en plan om at lukke deres hæveautomat i byen. Snakken kørte for et par år siden, men beslutningen blev udskudt til oktober i år. Men man behøver absolut ikke at sidde i byrådet for at gøre en reel forskel. Men der er dog steder, hvor man desværre ikke kan være med som privat, konstaterer den driftige erhvervsmand, der i dag har bopæl i Nykøbing.

Et af disse punkter er for eksempel skolepolitikken. Casper Schneidereit er selv blandt de allerbedst begavede danskere, han er blandt andet medlem af Mensa, og han mener ikke, der bliver gjort nok for de skarpeste hoveder i folkeskolerne.

- Der sidder børn derude, som ender med at blive tabt på gulvet, fordi de opfører sig dårligt, selv om de er godt begavede. De ender tit med at sidde at kede sig over undervisningen, og det, synes jeg, er en skam. Vi taber nogle børn i systemet, der ellers kunne gå ud at gøre en forskel i vores lokalsamfund, vurderer Casper Schneidereit.

Han er erklæret liberal og stiller op for Guldborg­sundlisten, som han har været medlem af i et par år. Men hvorfor ikke træde længere ud på den liberale fløj, spørger journalisten?

- Grundlæggende er jeg liberal. Men jeg kommer fra et hjem med en mor, der er pædagog, og en far, der er uddannet kunstmaler, men som har arbejdet ufaglært det meste af tiden. Det giver også en vis forståelse for nogle af de ting, liberalismen ellers ikke er så glad for. Og det er der, hvor jeg synes rigtig godt om Guldborgsundlisten. Der er ikke noget stort moderparti på Christiansborg, man skal forholde sig til. Der er en ret flad struktur i partiet, der er ikke ret langt op til John (Brædder, red.), og der er mulighed for at kigge pragmatisk på sagerne, når de opstår. Det er vigtigt for mig, understreger Casper Schneidereit.

Tiden løber, og huset, han er ved at renovere, fikser desværre ikke sig selv. Det skal gerne stå klar til marts, lyder planen, men i disse tider med svingende leveringstider på alt fra træ til køkkeninventar er det svært at holde en helt stram tidsplan.

Middagsmødet nærmer sig, og det er blevet køligt at stå stille og tale om visionerne for 2025.

Casper Schneidereit skal også videre i dagens tekst, og som altid er der nok at kigge på i kalenderen.

- Helt fundamentalt vil jeg jo bare gøre noget godt for mit lokalområde. Det er grunden til, at jeg gør en masse af de ting, jeg gør, fortæller han.

Casper Schneidereit er ikke bange for at tage fat selv - heller ikke politisk. Foto: Claus Hansen
Casper Schneidereit har mange jern i ilden - og i 2025 håber han, at lokalpolitik kan blive endnu et. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce