Arkitektstuderende vil hjælpe til byggeri-genbrug

LOLLAND: Når man river et hus ned – uden at genbruge murstenene – så medfører nedrivningen – alene i CO2-udslip på tabte mursten omkring 6000 kilo Co2. Derfor spidsede den arkitektstuderende Camilla Viancos-Holst ører, da hun hørte om Ugeavisens dækning af, at man på Søndersøhjemmet i Maribo har fjernet et skifertag – og erstattet det med et nyt – helt uden at lave et CO2-regnskab.

Det samme gjaldt, da hun hørte om, at man ved nedrivningen af den gamle Fakta-bygning i Maribo valgte at knuse murstenene til grus, hvilket er helt almindelig praksis i de fleste kommuner.

- Men ingen af delene er den rigtige løsning i forhold til CO2-uledning, som mit speciale handler om, siger hun og fortæller, at hun lige planlægger at tilbyde politikerne på Lolland en gennemgang af hendes speciale, hvori hun har mange idéer til, hvordan man – uden at nævneværdige omkostninger – kan spare CO2.

- Når det gælder mursten, er sagen meget enkelt den, at man kan vælge at genbruge dem. Produktionen af en mursten koster cirka 0,5 kilo CO2, så der er altså omkring 6000 kilo CO2 at spare ved at genbruge de 12.000 mursten, som et typisk familiehus består af. Det svarer til CO2-udslippet på fire personer, der flyver retur til New York, siger hun og oplyser, at en genbrugt mursten – inklusive transport og rensning – kun koster to procent af udledningen ved at producere en ny.

Men faktisk kan man også genbruge mange andre materialer, såsom isoleringen, der kan bruges i ny produktion. Og så er der alt det brugbare tømmer samt døre og vinduer, som dog på Lolland allerede i dag bliver genbrugt af nedbrydningsfirmaerne.

Mest oplagt er dog at kigge på murstenene, der genbruges i mange andre kommuner. I Guldborgsund har de eksempelvis planer om at genbruge alle murstenene ved en aktuel nedrivning på Engboulevarden, oplyser hun.

Bedste eksempel kommer måske fra Middelfart, hvor de er i gang med et pilotprojekt med en ”Mustensbank”, hvor mursten fra nedrivning bliver “sat i banken” og kan "hæves” når det næste nybyggeri i kommunen skal i gang.

- Og skulle der være for mange mursten i banken, så kan man jo tilbyde private at bruge dem, siger hun

En udfordring er dog økonomien, idet det koster omkring ti kroner at rense en mursten til genbrug. Til sammenligning koster nye helt ned til fem kroner. Ved et parcelhus på 12.000 mursten, bliver merprisen derfor potentielt 60.000 kroner, men det regnestykke er ifølge Camilla Viancos-Holst ikke helt så enkelt.

- Der er kvalitetsforskel på stenene, og så er energipriserne og priserne på råmaterialer til produktionen er på vej op. Desuden koster det også penge at få knust stenene til grus, hvilket er alternativet, siger hun og tilføjer, at det også har værdi for kommunerne at aflægge et positivt CO2-regnskab.

Hun fortæller, at Lolland med fordel kunne kigge på Langeland, hvor kommunen samarbejder med selskabet ”Gamle Mursten om at genbruge mest muligt og at det i flere tilfælde har vist sig at være en god løsning. Også fordi bygherrerne gerne vil bygge klimarigtigt.

- Og så er historiske mursten med til at give et byggeri en særlig karakter – og er i øvrigt det helt rigtige ved restaureringer også, siger hun.

Genbrugsmursten skal i øvrigt kvalitetskontrolleres og CE certificeres, så de er lige så stærke som nye.

- Det vigtigste er at sikre, at udbud om nedrivning stiller krav om genbrug af mursten og så få et samarbejde omkring handlen med genbrugsprodukterne. Min research fra andre kommuner viser, at der intet problem er med at få afsat de brugte mursten, så det gælder bare om at komme i gang, siger hun og vil nu kontakte byrådspolitikerne for at tilbyde et gratis seminar om de erfaringer, hun har opsamlet i løbet af sit specialeprojekt.

- Jeg brænder for det her, og har samlet utrolig meget brugbar viden ind, så jeg håber, at de vil tage imod tilbuddet om, at jeg lægger mit engagement ind i det.