Annonce
Jubilæum

BØRNEHUS OG PÆDAGOG FEJREDE 30 ÅR SAMMEN

Henriette Troulsen havde også en slags jubilæum, fem år har hun været leder af Møllegården. Foto: Lise Ravnkilde
Flag allevegne da der blev fejret fødselsdag og jubilæum på Møllegården.

NØRRE ALSLEV: Der var flagallé fra Nørre Alslev Langgade og hen til indgangen ligesom hele hegnet var pyntet med små flag, indenfor var der også flag overalt, blandt andet på børnenes ansigter. Men der var også noget at fejre hos Idrætsbørnehuset Møllegården i Nørre Alslev.

Både et jubilæum og en fødselsdag. Fødselsdagen var Møllegårdens, institutionen blev indviet som børnehave for 30 år siden og samme dag begyndte pædagog Marianne Brunsborg Jensen at arbejde på stedet.

Udover de mange flag alle steder, var der eventyrgryde til frokost samt fødselsdagsboller og kage til alle. Hele eftermiddagen blev der serveret lagkage og kaffe for forældrene.

Annonce
Ernæringsassistent Lykke Lagersted-Drejer havde bagt både fødselsdagsboller og kage i dagens anledning. Foto: Lise Ravnkilde

Fortæller på besøg

I anledning af fødselsdagen kom fortæller Anne-Marie Helfer på besøg med sine "Gedelige fortællinger". Hun tryllebandt først de mindste børnehavebørn og siden gruppen med førskolebørn.

Det var blandt andet historierne om De tre små grise og Ulven og de syv gedekid der blev krydret med hånddukker og små figurer. Når Anne-Marie Helfer ind imellem sang eller fremsagde remser, fik hun børnene til at synge med. Det var dog ikke alle sange, de kendte på forhånd.

Idrætsbørnehuset Møllegården, Nørre Alslev 30 års fødselsdag
Annonce

Ikke 30 år mere

Leder af Møllegården Henriette Troulsen fangede i løbet af formiddagen pædagog Marianne Brunsborg Jensen og overrakte hende en stor buket blomster fra kollegaerne.

I en kort tale sagde hun blandt andet:

- Ja, jeg får dig nok ikke til at blive i 30 år mere......

Og nej, det gør hun ikke. Selvom Marianne Brunsborg Jensen er og altid har været utroligt glad for sit arbejde, planlægger hun, at stoppe næste år.

- Jeg bliver 64 næste år, siger jeg tak. jeg elsker mit arbejde, men der er også andet jeg gerne vil, beslutningen er taget, understreger hun.

Hun afviser dog ikke, at hun nok gerne vil være vikar i institutionen, hvis de kan bruge hende.Med fra start

En institution hun kender særdeles godt. For Marianne Brunsborg Jensen var med fra den førte dag, hvor den gamle brugsforretning blev lavet om til børneinstitution.

- Det har været fantastisk at være med. Jeg sagde dengang, at når jeg havde været her fem år, ville jeg prøve noget andet. Men her skete så meget, så jeg blev, fortæller hun.

Blandt andet blev der i 2000 oprettet en minigruppe for børn, der krævede lidt ekstra. Her har Marianne Brunsborg Jensen været fast tilknyttet siden.

- Jeg har altid haft kærlighed for børn, der krævede lidt ekstra, siger hun.

Hun er den, der har været der længst, men flere af hendes kollegaer har allerede fejret 25 års jubilæum.

- Men det er også dejligt at få unge ind og dejligt når vi har studerende, der stiller spørgsmål, så tænker man over tingene, fortæller Marianne Brunsborg Jensen.

Henriette Troulsen havde også jubilæum, det er fem år siden hun begyndte som leder af Møllegården.

- Der var masser af flag og fyldt med både personale, forældre og venner af stedet, så første dag vidste jeg ikke, hvem der var hvem, husker hun.

En af de ting der er lavet om i hendes tid, er inddelingen af børnene i grupper.

Der er stadig grupper, men de er ikke strengt aldersopdelt. To med vuggestuebørn, to med små børnehavebørn og en med førskolebørn.

- Og så får vi jo hele tiden nye ting, både inde og ude, fortæller Henriette Troulsen.

Anne-Marie Helfers fortællinger havde fuld opmærksomhed fra børnene, her gruppen af førskolebørn. Foto: Lise Ravnkilde
Pædagog Marianne Brunsborg Jensen, har været med fra første dag i Idrætsbørnehuset Møllegården. Foto: Lise Ravnkilde
Annonce
Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Annonce
Annonce
112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

112

16-ÅRIG SPRITBILIST STANDSET

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Lolland

KOMMUNE KLAGER OVER ARTIKEL I UGEAVIS

Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

BUS UNDERSØGT: INGEN VILLE KENDES VED KUFFERT

112

ÆGTEPAR OPSØGT OG FORSØGT AFPRESSET I DERES EGET HJEM

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Vejr

OVERGANGEN TIL DECEMBER BYDER IKKE PÅ RIGTIGT VINTERLIGT VEJR

Lolland

- JEG PRØVEDE AT RÅBE OP, MEN JEG BLEV KASTET RUNDT

Guldborgsund

- JEG VIL BARE HAVE MINE PROJEKTER TILBAGE

Indland

PATIENTERS VENTETID PÅ UDREDNING OG BEHANDLING STIGER I HELE LANDET

Indland

OLIEPRISEN DYKKER IGEN - BENZINPRIS LIGGER OMKRING NYTÅRSNIVEAU

Annonce
Lolland

MASSER AF JULELYS OVER LOLLAND

Guldborgsund

PÅ STOFFER MED VÅBEN I LASTBILEN

Erhverv

BUTIKKER FIK OVERRASKENDE TRAVLR PÅ BLACK FRIDAY

Guldborgsund

HER KAN DU SNART HENTE SUSHI

Håndbold

USKARPE NFH TABTE TIL ODENSE

Juletid

DET ER STADIG MULIGT AT SKAFFE JULEANDEN

Guldborgsund

KRIG OG KLIMAKRISE ER EN DEL AF PRISBELØNNET LOLLIKS HVERDAG

Annonce
Annonce